Spar tid ved at oplade varevognen ombord færgen

Øresundslinjen, der sejler mellem Helsingborg og Helsingør, tilbyder nu at elbilsejere kan lade deres elbiler op om bord på færgen under overfarten. Der er fire hurtigladere på 150 kW med hver to ladepunkter, så otte elbiler kan lade deres bil på hver af de to elfærger Tycho Brahe og Aurora.

Der vil om et år være ca. 260.000 elbiler, der kan lades op. Øresundslinjen mener, at opladerne vil give store besparelser for rejsende, der ikke skal bruge tid og ressourcer på at lede efter ladestandere når færgen er i havn.

Ladestanderne på Øresundlinjen bookes i forbindelse med billetbestillingen, men koster ikke noget ekstra ud over elforbruget under opladning. Både Tycho Brahe og Aurora er drevet af grøn vedvarende elektricitet, og den strøm, de videregiver til elbilerne, er den samme.

Rejser du med Molslinjen kan du på BlueClass gratis booke opladning til din elbil under overfarten. Ombord har du adgang til business-loungen, hvor du kan arbejde uforstyrret. På den måde sparer du 200 kilometer på vejene.

På Molslinjen er der to ladepladser på hver overfart, som tilbydes BlueClass-gæster. Disse kan bookes på hjemmesiden efter først til mølle-princippet. De understøtter og har kabler ombord til både TYPE1 og TYPE2-stik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.