VW e-Crafter kan slæbe op til 1.700 kg nyttelast. Det er formentlig derfor, VW valgte den som deres første elektriske varebil.
Men hvorfor dælen de kun har lagt et 36 kWh batteri i den er en gåde af de mere komplicerede. Et par hundrede kilo ekstra batteri ville gøre den langt mere spiselig for tvivlere.
Man kan tærske langhalm på rækkevidde og klimapåvirkning hver gang, man sætter sig ind i en elbil. Men vi er kommet længere end det.
Personbiler med elmotor er ikke længere særskilte modeller. Vi står på tærsklen til, at elbiler bare er en motorvariant på lige fod med benzin- og dieselmotorer.
Den endelige løsning
De dækker et behov, der svarer til ejerens temperament og kørselsmønster, og ingen er nået længere båd et felt, end Volkswagen er.
Tag bare VW Golf, der fås i benzin-, diesel-, el- og hybridversioner. Ingen anden bilmodel er så bredt bestykket og rustet til fremtiden, som alene vil vise, hvad den endelige løsning bliver.
Bare elektrisk
På samme måde er e-Crafter hverken mere eller mindre end en motorvariant af Crafter. Ingen dikkedarer. Bare elektrisk med alt hvad det indebærer af fordele og ulemper.
Der er ingen grund til at gøre det til noget svært og fremmed ved at tilføje underlige systemer, der gør eldrift til noget eksotisk.
Skyder sig i foden
Og her skyder Volkswagen sig selv i foden. For skidtet kan ikke køre, før du tager sikkerhedssele på. Og hvad værre er: den advarer dig ikke en gang.
Selv om der er masser af strøm på batteriet, nøglen er drejet, og det grønne ‘ready-skilt’ er tændt, rokker den sig ikke ud af stedet, før du får selen i stikket.
Alt det seletøj
Det er der to problemer i: For det første kan du ikke lige flytte den to meter på byggepladsen uden at tage sele på. Det betyder, at du med stor sandsynlighed bliver træt af det og tager selen fra midtersædet og stopper i førerens beslag.
På den måde risikerer vi, at e-Crafter kommer til at køre rundt med folk uden sele på. Både håndværkere og kurerer, der ikke gider alt det seletøj hele tiden.
Brugernes tillid
Og så kan du regne med, at du har den nye lærling i telefonen for at høre, hvad der er galt med den stille varebil.
Trivielle små problemer, ja. Men hvorfor gøre det sværere for en biltype, som i forvejen har rigtigt svært ved at vinde folkets tillid og anerkendelse?
Begrænset topfart
Nå ja; så er der lige det med hastigheden. Elbiler er jo noget nær allergiske over for høj fart. Intet dræner batteriet mere.
Derfor er topfarten begrænset til 90 km/t, hvilket vil sige lige omkring 95 på speedometeret.
Præsterer bedre
For resten af e-Crafter er præcis, hvad den skal være: En rigtig Crafter. Indretning, praktisk anvendelse og komfort er helt identisk med dieselmodellerne.
Varerummet er intakt med det flade batteri helt skjult under gulvet, så du i det daglige stort set ingen ulemper har af eldriften.
Varebilernes kommode
‘Velkommen-hjem-møblet’ med kopholder og nøglebakke lige inden for døren er varebilernes pendant til kommoden i entréen eller hjørnet af køkkenbordet, eller hvor du nu plejer at smide termokoppen og lommernes indhold af nøgler, mønter og telefoner.
Det er Folkevogns måde at give dig en hjælpende hånd ved at frigøre en hånd for habengut, så du kan svinge dig ind på kontoret og samtidigt en fin udnyttelse af pladsen i et hjørne, der ellers ikke bliver brugt.
Realistisk bil
Rækkevidden er officielt opgivet til 173 km. Men ikke en gang bilen selv anerkender det tal. Fuldt opladet tager den hensyn til forbruget på forrige tur – altså din kørestil og temperaturen, som jo også spiller en stor rolle.
Så regn med at få omkring 100 km ud af en opladning, lidt mere om sommeren, lidt mindre med tungt læs.
Radiobil
For e-Crafter er en bybil. Den har det bedst med mange starter og stop i bytrafikken, hvor den kan genindvinde brugt energi ved nedbremsninger. Motorvejen dræner den.
Så kurérer og bybaserede håndværkere har al mulig grund til at overveje en e-Crafter. Den ender med at være billigere på sigt end en dieselmodel, og så er den lige så nem at gå til som en radiobil. Når man husker at tage sele på.