VW Caddy i særklasse | Alt om varebiler - nyheder og test
  • Redaktionen
  • Annoncering
  • Privatliv
tirsdag. 31 januar 2023
Alt om varebiler
  • NYHEDER
  • TEST
  • ELEKTRISKE VAREBILER
  • TILBEHØR & INDRETNING
  • BAGGRUNDSARTIKLER
    • PERSONBILER
    • BAGGRUND
    • TRAFIKPOLITIK
    • ØKONOMI & AFGIFTER
    • KOMMENTAR
    • SPONSERET INDHOLD
  • BILMÆRKER
    • Audi
    • Ford
    • Iveco
    • Mercedes-Benz
    • Volkswagen
    • Citroën
    • DS
    • Fiat
    • Mitsubishi
    • Opel
    • Renault
    • Subaru
    • Toyota
  • Annoncering
No Result
View All Result
  • NYHEDER
  • TEST
  • ELEKTRISKE VAREBILER
  • TILBEHØR & INDRETNING
  • BAGGRUNDSARTIKLER
    • PERSONBILER
    • BAGGRUND
    • TRAFIKPOLITIK
    • ØKONOMI & AFGIFTER
    • KOMMENTAR
    • SPONSERET INDHOLD
  • BILMÆRKER
    • Audi
    • Ford
    • Iveco
    • Mercedes-Benz
    • Volkswagen
    • Citroën
    • DS
    • Fiat
    • Mitsubishi
    • Opel
    • Renault
    • Subaru
    • Toyota
  • Annoncering
No Result
View All Result
Alt om varebiler
No Result
View All Result

VW Caddy i særklasse

Med samme drivline som den elegante 170 hk VW CC 2.0 TDI skiller VW Caddy Van sig ud med ekstraordinære køreegenskaber

af Morten Dam
2. oktober 2013
i Nyheder, Test

Tænk hvis man kunne smutte gennem trafikken i en rummelig og kompakt varebil med en kapacitet som i en strømlinet VW CC med en kraftfuld 170 hk TDI-motor og en gearkasse med skiftepræcision som et schweizisk kronometer. Det kan man faktisk godt. Man vælger bare en VW Caddy 2,0 TDI Edition 30.
Caddy præsenterer sig ganske vist ikke med samme elegante, som den formfuldendte coupé-model, men den leverer varen stort set ligeså effektivt som denne, når det gælder motorydelse, brændstofforbrug og som varebil leverer den tillige et højt komfort- og støjniveau.
Dét ved vi, fordi vi med kort tids mellemrum har kørt begge bilerne med den veloplagte 170 hk 2,0 TID-motor og 6-trins DSG-gearkasse med valg mellem skift med gearvælgeren i centerkonsollen eller skiftetaster bag rattet.

Imponerende kraftoverskud

Coupéen-modellen er naturligvis mere rapfodet med et ryk til 100 km/t på 8,6 sek. og en topfart på 227 km/t ligesom den med en ECE-norm på 20,8 km/l i gennemsnit og et CO2-udslip på 129 g/km distancerer sig fra en Caddy med samme motor og gearkasse, men varebilen er også besværet af dels en meget firskåren aerodynamisk profil og dels rollen som muldyr.
Men en acceleration på 12,2 sek. til 100 km/t og en topfart på 196 km/t er bestemt ikke ringe for en varebil, hvis man da i det hele taget har brug for dét. Mere interessant er nok dens normtal på 16,1 km/l og CO2-udslip på 161 g/km.
Med seriøs anvendelse af den tværliggende TDI-motors store kraftoverskud kan brændstofforbruget sænkes yderligere. Det gælder bare om at afbalancere kørselsrytmen og udnytte den særdeles smidige motors maksimale drejningsmoment. Så spiller den til gavn for driftsbudgettet.

Stor vendekreds

Bortset fra drivlinien giver det naturligvis ikke mening at sammenligne CC-modellen med varebiludgaven af Caddy, som både med hensyn til undervogn og udstyrsniveau er relativt primitiv, omend den udmærker sig ved ganske gode køreegenskaber.
Forhjulenes separate ophæng med McPherson skruefjederben og baghjulenes fiksering med en stiv aksel og bladfjedre er teknologisk lysår fra det raffinerede set-up i CC-modellen, men endda byder Caddy på en udmærket affjedringskomfort og lavt støjniveau.
Vendekredsen er dog i overkanten, så der skal manøvreres en del med rattet på steder med begrænsede pladsforhold. g det bliver ikke lettere med den lange Maxi-udgave med en akselafstand på 3006 mm og en vendekreds på 12,2 meter.

Overspringshandling

Apropos plads så er adgangsforholdene til kabinen såvel som adgangen til varerummet gennem siden og bagtil optimeret med store døråbninger og relativ lav læssehøjde. S
skillevæggen er ligesom gulvet beklædt med en skal af hård plast med fine afslutninger ved både skydedørene og de to fløjdøre bagtil, men i det inderste venstre hjørne af varerummet springer en uforståelig overspringshandling i øjnene: et uafskærmet hul mellem skillevæggen og den bageste skærmkasse. Det må kunne gøres bedre! 
Til gengæld er der sørget for surringsringe både for og bag i varerummet ligesom karmene ved gulvet i døråbningerne er beskyttet med kraftig last. Caddy byder på såvel gode som mindre gode detaljer. Til den sidstnævnte kategori hører en loftshylde i kabinen. Den er dyb og smal, så den er ikke til småting, som kan blive vanskelige at få fat på, når de ligger inderst på hylden. Udsynet skråt fremefter er forsøgt tilgodeset med nogle små trekantede kikhuller i bunden af de forreste tagsprosser, men kombineret med de kraftige sidespejle er resultatet alligevel en vis begrænsning af udsynsforholdene.

Bil nok til prisen?

Førerpladsen er indrettet med en god fornemmelse for ergonomi og komfort. Sædet kan højdereguleres og rattet kan indstilles i passende vinkel og afstand, så de fleste bør kunne finde en tilfredstillende kørestilling. Bagdørenes ruder er forsynet med varmetråde og viskere, hvilket tillige med de store el-drevne og ditto opvarmede sidespejle bidrager til at lette udsynet og orienteringen bagud.
Er den muskuløse Caddy med staffering i sort højglanslakering et alternativ til en mere personbilpræget MPV-type?
Det afhænger af transportbehovet og kravet til komfort og profilering, men til blandet erhverv- og privat anvendelse med høj prioritering af rummelighed, er den i spil. Om den også er det i forhold til prisen og udstyrsniveauet, er en anden sag.

Testbilen i profil

Mærke & model: VW Caddy Van 2.0 TDI 143.425 kr. ekskl. moms – 258.546 kr. inkl. afgift/moms
Udstyrsversion: Edition 30
Alternativer: Flere motor-, karrosseri- og udstyrsvarianter til priser fra 134.034 kr. incl. afgift/moms og op

Konstruktion & design: Lukket kassevogn med uafhængige hjulophæng for/stiv aksel bag, 2-sædet kabine, skillevæg med to ruder, skydedør højre side, fløjdøre bagtil og varerum med plastbelagt gulv, to airbags, ESP, ABS, ASR, EDS og MSR, 17-tommer hjul

Motor & transmission: 4-cyl., 2,0 liter, turboladet dieselmotor/partikelfilter 179 hk/350 Nm v. 4.200/1.750 o/m, 6-trins DSG-gearkasse, forhjulstræk

Præstationer: 0-100 km/t 12,2 sek, topfart 196 km/t , gnsn. ydelse 16,1 km/l (ECE), CO2-udslip 161 g/km, rækkevidde 966 km efter normtal (60 liter tank)

Mål, vægte & trækevne: Længde, bredde højde 4406/1794/1823 mm, akselafstand 2681 mm, vendekreds 11,1 m, varerum 3,2 kbm, max. godslængde 1781 mm, max. godsbredde 1552 mm, 
max. godshøjde 1244 mm, max. bredde mellem hjulkasser 1172 mm, max. læssehøjde 576 mm, 
egenvægt 1.464-1.654 kg , totalvægt 2.194 kg, lasteevne 540 kg, total vogntogsvægt 3.694 kg , påhængsvægt m/u bremser 1.500/720 kg

Garanti & service: Mekanisk garanti 2 år, lakgaranti 3 år, garanti mod gennemtæring 12 år, serviceinterval 15.000-30.000 km, 12 mdr.-24 mdr., serviceaftale mulig

Konkurrenter: Citroën Jumpy, Fiat Scudo & Doblo, Ford Connect, Peugeot Expert, Opel Combo, Renault Kangoo, Kia Carens, Nissan NV200, Mercedes-Benz Citan, VW Touran

Tags: CitroënFiatFordKiaMercedes-BenzNissanOpelPeugeotRenaultVolkswagen
Tidligere Artikel

På langtur med et pakæsel

Næste Artikel

Mitsubishi SUV-hybrid i Europa

Næste Artikel
Mitsubishis plug-in hybrid-udgave af SUV-modellen Outlander har været gennem brutale tests i Canada og Rusland.

Mitsubishi SUV-hybrid i Europa

Kommentarer 1

  1. Mikael Christensen says:
    9 år siden

    Korrektion: Caddy Edition30 Van slår CC med 0,1 sek på 0-100km/t

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mest læste

Den 2-akslede maskintrailer GH1054BT er populær hos entreprenører.

GUIDE: Så meget koster overlæs

24. maj 2022

VW Caddy i særklasse

2. oktober 2013
En Citroën Jumpy er møbleret og klar til udflugt

Brug varebilen til arbejde og fritid

25. november 2020

Stormvejr: Sådan kører du sikkert når blæsten raser

11. september 2020
Sortimos hylder er modulopbyggede, så alle kasser passer i alle produktserier

Må man selv bygge reoler i varebilen?

27. november 2020

Kort nyt

Toyota udvider garanti med 25.000 km

13. december 2022

Ford løfter sløret for elektrisk håndværkerfavorit

10. maj 2022

Årets Varebil 2022 bliver elektrisk – Renault sætter stikket i Kangoo

3. november 2021
Juleudsalg på både de to største fra VW

Flot fremgang i varebilsalg

10. juni 2021
Femte generation (1988 - 1997)

Toyota Hilux spottet med 3.3 meter højt læs

18. marts 2021
[adrotate group="3"]
Copyright © - Alt om varebiler
  • Redaktionen
  • Annoncering
  • Privatliv
  • Facebook
  • Twitter
No Result
View All Result
  • NYHEDER
  • TEST
  • ELEKTRISKE VAREBILER
  • TILBEHØR & INDRETNING
  • BAGGRUNDSARTIKLER
    • PERSONBILER
    • BAGGRUND
    • TRAFIKPOLITIK
    • ØKONOMI & AFGIFTER
    • KOMMENTAR
    • SPONSERET INDHOLD
  • BILMÆRKER
    • Audi
    • Ford
    • Iveco
    • Mercedes-Benz
    • Volkswagen
    • Citroën
    • DS
    • Fiat
    • Mitsubishi
    • Opel
    • Renault
    • Subaru
    • Toyota
  • Annoncering