Volvo har ganske vist fået nye ejere, men har dog ikke sænket farten i udviklingen af elektroniske systemer til varsling af bilister mod potentelle farer i trafikken og til regulering af de sikkerhedsmæssige funktioner i selskabet bilmodeller. Seneste bidrag til forøget trafiksikkerhed er et system til at spotte og afværge påkørsel af cyklister.
Systemet er ved den engelske BusinessCar Fleet Technology-kåring belønnet med Best Car Safety System 2013-prisen. Det er fjerde gang på fem år, at Volvo vinder i kategorien for bedste sikkerhedssystemer. Tidligere kåringer gjaldt bl.a. Volvos fodgænger-airbag, fodgænger-varsling og City Safety-teknologi.
Seriøs ambition
Antallet af cykllister, der omkommer i trafikken på det britiske vejnet, er stigende – og steg i fjor med 10 pct., så Volvo cyklist-radar tillægges derfor ligeså stor sikkerhedsmæssig værdi som fodgænger-spotteren. Seriøs ambition Den nye cyklist-radar indgår i City Safety-systemet, som alle Volvos modeller med undtagelse af XC90 kan udstyres med.
Cyklister som forvilder sig ud foran f.eks. en V40, V60, V70 eller XC70 bliver automatisk opfanget af radarstrålerne, så bilens bremser aktiveres i overensstemmelse med situationen. Jo større risikoen er for en påkørsel, desto kraftigere bliver opbremsningen.
Volvos efterhånden mange forskellige elektronisk baserede systemer indgå alle i en seriøs ambition om frem til 2020 at udvikle en så fuldkommen kombination af sikkerhedssystemer, at en ny Volvo ganske enkelt vil eliminere risikoen for kvæstelser og trafikdød.