Da Volvo var svensk ejet og producerede biler, bidrog selskabet til stadig forbedring af sikkerheden i bilerne. Nu ejes Volvo Personvagnar AB alias Volvo Cars af det kinesiske selskab Geely, men producerer fortsat biler med aktiv og passiv sikkerhed som et primære parametre.
Det understreges af selskabets igangværende forskning og udvikling.
Dels med et såkaldt cloud-baseret bil-til-bil system til varsling af glatføre og dels med en teknologi, som skal sætte bilerne i stand til at lære deres brugere at kende.
Dertil kommer et system til positionering af selvkørende biler ved hjælp af magneter placeret i kørebanen.
Baseret på real-time data
Det svenske Trafikverket og norske Statens Vejvesen har sammen med Volvo igangsat et pilotprojekt med henblik på udvikling af et system til varsling fra bil til bil om nedsat friktion på vejene og dermed øget risiko for glatføreuheld.
Dels vil et sådant system bidrage til at reducere risikoen for at blive overrasket af pludseligt glatføre og dels vil det bidrage til at effektivisere vejvæsenets bekæmpelse af samme.
Erik Israelsson, som er projektleder for Volvo Cars Kooperative ITS; Intelligent Transport System, bemærker i den forbindelse, at pilotprojektet er en indledende fase i forsøg på at udnytte det mobile netværk til kommunikation mellem biler med henblik på forbedring af trafiksikkerheden via real-time data om kørselsforhold i det område en given bil færdes.
Fortsætter testen til vinter
Foreløbigt indgår et halvt hundrede biler i pilotprojektet, men næste vinter indsættes endnu flere biler. Målet er at effektivisere teknologien og gøre den tilgængelig for bilkøberne i løbet af få år.
Teknologien vil samtidigt kunne bidrage til effektivisering af vejvæsenets glatførebekæmpelse ved hjælp af data fra målstationer på vejnettet, så der ikke spredes mere vejsalt end nødvendigt og derved minimere miljøbelastningen.
Volvo er samtidigt bevidst om, at netværket skal indrettes, så det alene genererer data til gavn for varslingssystemet og ikke unikke data om de enkelte køretøjers færden på vejene.
Volvo-biler med ”vågekone“
Et andet udviklingsprojekt hos Volvo gælder et system, som sætter en bil i stand til at overvåge dens fører og reagere, dersom denne er uopmærksom, falder i søvn eller er på vej dertil.
Projektleder Per Landfors forklarer, at systemet ved hjælp af en sensor på instrumentbordet kan registrere førerens øjenbevægelser og hovedposition og ud fra det afgøre, om der er grundlag for at reagere ved dels at alarmere føreren og dels at gribe ind i kørslen, f.eks. hvis bilen kommet for tæt på en forankørende eller afviger fra kursen.
Systemet til overvågning af føreren kan kombineres med nogle af de øvrige elektronisk styrede sikkerhedssystemer, som Volvo i de senere år har udviklet og implementeret serieproduktionen af biler.
Ved at anvende infrarødt lys, som er usynligt for det menneskelige øje, og derfor ikke vil være til gene for den, som sidder bag rattet, kan systemet bruges til genkendelse og f.eks. til automatisk indstilling af førersædet.
Ligeledes det vil f.eks. kunne udnyttes til automatisk regulering af bilens lygteføring i forhold til den retning, som bilens fører retter sit blik.
Samarbejde med Volvo AB
Det sker ifølge Per Landfors ved at bruge sensorens infrarøde lys til at måle forskellige punkter på ansigtet af personen bag rattet og derved identificere med henblik på reguleriong af forskellige funktioner i bilen. Der er dog ikke tale om egentlig overvågning af, hvad føreren foretager sig ligesom systemet heller ikke er i stand til at lagre billedoptagelser.
Sammen med Chalmers University of Technology og lastbilfabrikken Volvo AB er Volvo Personvagnar AB fortsat i færd med at udvikle og gennemteste systemet, som altså primært har til opgave at registrere eventuel træthed og uopmærksomhed og i givet fald at reagere på dette.
Vil udvikle selvkørende biler
Kan man udvikle selvkørende biler, der kan køre ligesomr flyvemaskiner, der flyver på autopilot? Det er Volvo Personvagnar AB i færd med at undersøge.
Selskabet har forsket i et system baseret på 40×13 mm runde ferritmagneter placeret 20 centimeter under vejbanen.
Samtidigt blev forsøgsbiler udstyret med sensorer til registrering af magnetfelter, så bilerne kunne ledes på rette vej via disse.
Forskningsprojektet er finansieret gennem et strategisk samarbejde med det svenske Trafikverket og tager sigte på at afklare mulighederne at udvikle et system til præcis og pålidelig positionering af selvkørende biler.
Etablerede systemer til positionering af køretøjer, f.eks. kameraer og GPS er ikke præcise nok og har begrænsninger, som gør dem uegnede til udvikling af selvkørende biler.
Magneter derimod forbliver upåvirkede af fysiske hindringer som f.eks. dårligt vejr, og kan derfor være en potentiel nøgle til udvikling af selvkørende biler.
Infrastruktur med magnetfelter
Ifølge Jonas Ekmark fra Volvos afdeling for udvikling af sikkerhedssystemer skaber magnetfelterne en usynlig sporvej med en nøjagtighed på mindre end én decimeter.
Der er gennemført forsøg med forskellige hastigheder med lovende resultater.
Perspektivet er et autonomt pilotprojekt med 100 pct. selvkørende biler på offentlige veje omkring Göteborg, men før dét sker, skal teknologien udvikles yderligere.
Forudsætningen er en fuldstændig nøjagtig og pållidelig positionering af bilerne, når de kører på vejene.
Hvad der er nok så interessant: Det er ifølge Jonas Ekmark muligt at indføre autonom bilkørsel uden ændringer i den eksisterende infrastruktur, fordi teknologien åbner mulighed for at supplere markeringerne i trafikbilledet med de nødvendige magnetfelter.
Derudover vil teknologien kunne bane vej for udvikling af systemer, der kan bidrage til at reducere risikoen for trafikulykker.
Billigt, effektivt og pålideligt
I forbindelse med forskningsprojektet etablerede Volvo i Hällered ved Göteborg en 100 meter lang testbane med henblik på at få afklaret konceptets rækkevidde, pålidelighed, holdbarhed, omkostninger og krav til vedligeholdelse.
Ifølge Jonas Ekmark er de hidtidige erfaringer, at kombinationen af ferritmagneter og sensorer er en effektiv, pålidelig og relativt billig løsning. Både med hensyn til implementering i infrastrukturen og til installering i biler.
Næste skridt er afprøvning af teknologien på det offentlige vejnet.
