Du kan både lease og leje trailere til professionelt brug. Greve Trailer Center har i 20 år været autoriseret forhandler af de danske Variant-trailere og havde et godt udgangspunkt for at etablere sig som autoriseret forhandler af Ifor Williams’ brede udvalg af autotrailere, boxtrailere, maskintrailere, vippeladstrailere og hestetrailere.
– Interessen for det udvidede modeludvalg har været stor, og vi har bl.a. fået et stigende antal kunder til hestetrailere. Der er mange hesteejere i og omkring Storkøbenhavn, som har brug for at få deres heste flyttet, og efterspørgslen har været så stor, at vi nu har bestilt et større antal hjem til lager, siger salgschef Leif Mønster.
Greve Trailer Center leverer både mindre trailere til private og store trailere til professionelle brugere.
Godt kørende
Deltagelse i messer og udstillinger, profilering på internettet, direct mail og anden opsøgende salgsvirksomhed har resulteret i en lang række handelsaftaler, og tendensen synes at fortsætte.
– De to trailerprogrammer kompletterer hinanden og sikrer os et optimalt grundlag for at imødekomme behovet og efterspørgslen, hvad enten det er til private, mindre entreprenørvirksomheder, kloakmestre og håndværksmestre, der har to-tre trailere kørende eller store flådeejere med aktiviteter, som kræver mange trailere, tilføjer Leif Mønster.
Du kan møde Greve Trailer Center på den kommende weekends EH12-messe (Entreprenør & Håndværk) i Herning og senere ved det årlige dyrskue i Roskilde medio juni.