‘Den gang far var dreng, kørte vi uden sikkerhedsseler og kørte på cykel uden styrthjelm. Og se; vi er her endnu.’
Alle kender den fjollede argumentation mod overdreven sikkerhed, vi trækker ned over hovedet på hinanden i vores stadigt mere politisk korrekte samfund.
Men nu viser ny forskning, som Vejdirektoratet omtaler i et nyt hæfte, at der faktisk er noget om snakken. Vi får en falsk tryghedsfornemmelse af for mange sikkerhedsforanstaltninger. Du kan læse hele hæftet i sin helhed via linket nederst i artiklen.
Falsk tryghed
Hvis vi føler os alt for sikre i trafikken, er vi ikke lige så opmærksomme, som hvis vi oplever en mere utryg situation. Der kan være forskel på om dét, der føles trygt for den enkelte, faktisk også er det mest sikre i trafikken.
Det fremgår af et nyt hæfte om trafiksikkerhed, som Vejdirektoratet har fået lavet i forbindelse med en trafiksikkerhedskonference i Fredericia, hvor landets vigtigste aktører på trafiksikkerhedsområdet er samlet.
Blåmalet usikkerhed
– Når man er cyklist eller fodgænger, kan det føles mest trygt, hvis man har sit eget område at færdes på, men vi kan bare se, at det ikke altid er dét, der giver den mest trafiksikre løsning, forklarer Marianne Foldberg Steffensen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.
For eksempel vil en rundkørsel med et blåmalet cykelareal ofte føles tryg for mange cyklister, fordi den signalerer et område, der er lavet særligt til cyklisterne. Men det er en falsk tryghed, hvis det betyder, at cyklisterne ikke orienterer sig tilstrækkeligt i forhold til de øvrige trafikanter.
Forringer cyklistens sikkerhed
Og det gør de ikke.
Undersøgelser viser, at cykelbaner og blå cykelarealer i rundkørsler forringer cyklisternes sikkerhed.
Omvendt er det godt for sikkerheden, når biler og cykler skal flette sammen i en højresvingsbane frem mod et kryds. Den utrygge situation øger opmærksomheden på hinanden, og dermed opstår der færre ulykker.
Vores ansvar
Afkortede cykelstier anslås at reducere antallet af ulykker med personskade for cyklister med 15 procent. Derfor er det vigtigt at blive ved med at udvikle måden, vi indretter vejene på, og hvorfor vi gør det på den måde, vi gør.
– På den måde erstattes falsk tryghed af trafiksikkerhed – både på vejen og i vores opfattelse af, hvad der er trygt. Kun på den måde kan vi vise trafikanterne, hvad der er mest sikkert, og samtidigt minde dem om, at de også har et ansvar for at færdes sikkert i trafikken, siger Marianne Foldberg Steffensen.
Hvad er trafiksikkerhed?
I det nye hæfte beskriver Vejdirektoratet forskellen på tryghed og sikkerhed: Trafiksikkerhed er et udtryk for den sikkerhed, der er forbundet ved at bevæge sig på veje, fortove og cykelstier. Det opgøres og vurderes objektivt med udgangspunktet i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikulykker.
Tryghed i trafikken er derimod en subjektiv følelse, der beskriver trafikanters oplevelse af sikkerhed i trafikken. Den kan opleves forskelligt af børn og voksne, og den kan også opleves forskelligt af bilister i forhold til cyklister og fodgængere. Oplevelsen af tryghed kan påvirke trafikanternes valg af transportmiddel og ruter, og derfor er det et vigtigt element at inddrage, når man arbejder med gøre det nemt at sikkert at færdes på vejene.
Sikkerhed, tryghed og fremkommelighed
En tredje faktor, der spiller ind i prioriteringen fra statens og kommuners side, er fremkommelighed, fordi trafikanternes oplevelse af fremkommelighed kan være meget afgørende for deres valg af transportmiddel, rute og adfærd i øvrigt.
– Trafikplanlæggere skal altså være opmærksomme på, hvordan sikkerhed, tryghed og fremkommelighed spiller sammen, for det er ikke altid muligt at få alle dele på en gang, slutter Marianne Foldberg Steffensen.
Vejdirektoratets nye hæfte giver inspiration til, hvordan man for eksempel kan planlægge nye cykelstier, fodgængerfelter og vejarealer, så der tages højde for, hvordan tryghed, trafiksikkerhed og fremkommelighed spiller sammen.
Læs hæftet her.
