Hvad bliver resultatet, når vinterdæks egenskaber testes i følgende discipliner: styreegenskaber, bremseevne, vejgreb og manøvrering i snedækket føre, eller for den sags skyld på en regnvåd kørebane eller tør vej? Og samtidigt har rullemodstand; og dermed brændstoføkonomi, og anskaffelsespris in mente? Efter at afprøvning af vinterdæk på en Skoda Octavia er svaret ifølge det engelske magasin Auto Express: Nokian WR D3, Continental ContiWinterContact TS og Goodyear UltraGrip 8 i nævnte rækkefølge. Det finske vinder-dæk sluttede ved alle 14 test-parametre i Top-5 og Conti-dækket var i Top-5 ved 11 parametre. Goodyear UltraGrip var ganske vist i Top-5 på 12 parametre, men blev på en række parametre overgået af de to førnævnte dæk. Andre dæk i testen: Dunlop, Pirelli, Michelin og Hankook. WR D3-dækket er udviklet til vinterkørsel i centraleuropæiske egne, mens de tilsvarende Hakkapeliitta R2 og 7-dæk til bl.a. SUV-modeller er udviklet til nordiske forhold, mens Hakkapeliitta C Cargo-dækket til tunge erhvervsbiler. Måske skal vi lige tilføje, at testen blev afviklet på Nokians testbane i Finland.