Fiat Professionel har netop præsenteret den spritnye Ducato. Forandringer er størst under huden på den store varebil. Men udseendet er også opdateret og forskønnet
Det første man lægger mærke til, er at Fiat Ducato har fået nyt logo. Det næste er nye LED-lygter og en bred plastikliste langs bilens sider. Alt i alt fremstår Ducatoen godt. Den ser moderne og frisk ud. Det betyder måske ikke så meget, men det er alligevel rart, at køre i en varebil, der er pæn.
I førerkabinen er der også sket store ting. I midten er der en stor touchskærm på 10”. Det er ekstraudstyr. Som standard er en mindre 5”-tommer skærm. Skærmen fungerer ok, men er ind i mellem lidt sløv. Kommunikation mellem telefon og skærm er fin, men lyden i de indbyggede højtalere/mikrofon lader noget tilbage at ønske. Der skal råbes højt og skrues godt op, hvis man skal tale med nogen, når man kører i det yderste spor på motorvejen.
Bruger man meget tid bag rattet, så kan man indrette sig godt i Ducato. Der er plads til colaen og madpakken og pænt med aflæggeplads i bilens førerhus. I testbilen var der også en hylde over forruden. Det er ekstraudstyr, men noget, man bør kæbe, for her kan man smide fakturaen fra byggemarkedet og andre papirer. Så er de i sikkerhed.
Jeg savner et rum under passagersædet, hvor der er plads til værdifuldt værktøj eller elektronik. Det har flere konkurrenter og det havde ikke kostet Fiat mange kroner og ører at bygge. Til gengæld er der to usb-stik plus et 12 volt udtag i kabinen. Svir! Man har altid brug for strøm til telefoner, pc og alt muligt nu om dage.
Tilbage til colaen! Kopholdere går man ikke tør for. I døren er der plads til en termoflaske eller en 1½ liters flaske og mellem sæderne er der to kopholdere i almindelig størrelse, hvis man køber kaffe på tanken elle ri bageren.
Måske er det kombinationen af korte arme og ben og lidt for meget sul på kroppen, men jeg fandt aldrig en god kørestilling i Ducatoen. Det skal man prøve ordentlig efter inden man køber den. Det skal man med alle biler og jeg nævner det kun fordi, det er vigtigt for ens velbefindende. Og fordi jeg har oplevet det før, kan jeg godt mistænke, at det ikke er bilen, men chaufføren, der ikke er bygget efter italienske standarder. Til gengæld er det dejligt med armlæn i højre side af førersædet. Især, hvis man vælger automatgear. Der er en lidt underlig detalje i indretningen af førerpladsen. Knappen til sædevarmen sidder gemt bag håndbremsegrebet og næsten nede ved gulvet. Håbløst!
Ducato som kassevogn har fået et smart bakspejl, så man kan se gennem kassen bagude. Eller rettere sagt, så kan man via et kamera se på skærmen, der sidder hvor bakspejlet plejer, hvad der sker bag bilen. Det er altså skønt, at man kan se, hvad der sker deromme. Det kunne have været vist på skærmen i instrumentbordet, men det er så indgroet i mig (og sikkert andre bilister), at kigge op til højre i bakspejlet, når man skal se bagud, at det virker helt perfekt.
Bagude
I testbilen stod varerummet ”råt” og uden indretning. Det kommer de færreste håndværkere til at se, for der skal værkstedreoler og andet grej ind. Rummet er reelt og stort. Der er ikke mulighed for at stuve over kabinen eller under sæderne, som hos nogen konkurrenter.
Dørene, både i siden og bagude, åbner vidt og bredt, så det er let at laste og losse materialer og gods.
Ny motor- Godt!
Der er store forandringer under motorhjelmen hos Fiat Ducato. Væk er den gamle motor og ind er kommet en nyudviklet 2,2 liters dieselmotor. I testbilen i en udgave med 140 hk. Det er en ganske fin motor. Den trækker godt i hele spektret – også ved helt lave omdrejninger og støjen i kabinen er ganske tålelig ved almindelig kørsel. Den motor dækker nok de flestes behov.
Ofte har testbilerne vi bliver tilbudt automatgear. I Ducato koster det ca. 9.000 kroner ekstra, men i denne udgave var der en god sekstrins manuel gearkasse. Den er også nyudviklet og skiftene går fint og glat. Personligt foretrækker jeg automatgear, men det er en smagssag om man vil bruge de ekstra penge på den luksus.
Overordnet set kører den nye Ducato godt. Styringen er let og præcis og med 140 heste er det let at følge trafikken. Skal du hive gravemaskinen med bagpå, så er de 140 hestekræfter måske ikke overvældende, og Fiat´en trækker da også kun 2.500 kilo på krogen, hvilket ikke er nok til jer, der kører med de helt tunge læs.
Fiat Ducato er en stor traditionel varebil. Der kommer til at køre mange af dem på vejene, for priserne er gode – billigste Ducato koster fra ca. 210.000 kr. ex. moms. Sikkerhedsudstyr og lækre detaljer koster ekstra. Sådan er det. Det jeg ville vælge, er automatgearet, hylden over forruden, sammen med den store 10” skærm og adaptiv fartpilot. Og er du ikke til lange ture, men kører kort i byen, så skal du måske vente på den elektriske Ducato, der snart er på trapperne med en rækkevidde på 280 kilometer (WLPT). Indtil da er Fiat Ducato et godt bud på en budbil til pakkeposten eller dig, der kører rundt med værktøjet og materialer i bilen og gerne vil have en letkørt, smidig og relativt billig varebil.
Fiat Ducato 2.2 Mjt 140
Pris: Ducato koster fra 210,000 kr. ex. moms.
Motor: 4-cylindret 2,2 liters dieselmotor / 4 cylindre
Transmission: 6-trins manuel gearkasse
Effekt: 140 hk
Topfart: 153 km/t
Brændstoføkonomi: 14.4 km/l
Totalvægt: 3.340 kg.
Køreklar vægt: 2.283 kg.
Lastevne: 1.057 kg.
Anhængervægt: 2500 kg (m/bremser) – 750 kg (u/bremser)
