Jeg har allerede tidligere rost Ford Focus for bilens glimrende køreegenskaber. Og jeg bliver nødt til at gøre det igen, selv om det måske bliver kedsommeligt for den trofaste læser.
Et tilfælde? Huen matcher bilen.
De seneste år har Ford ramt rigtigt i sine biler, når det har handlet om at kombinere sporty dynamiske køreegenskaber med komfort. Det løfter det tyske mærke til ’next level’, som de unge siger, når de sætter ST-mærket på bagsmækken.
Når Ford skriver ST er det ikke bare et mærke, men der er masser af opgraderinger, der forbedrer kørslen. Især, hvis det går stærk. Undervognen er strammet op i forhold til standard-versionen og så er der elektronisk begrænset spærredifferentiale, der giver mærkbart bedre kontrol over bilen især i sving.
På vejene i den billige del af Nordsjælland, hvor Alt Om Varebiler holder til betyder det ikke så meget i dagligdagen mellem kontoret i København og hjem. Og køen på motorvejen lader heller ikke Ford Focus ST komme til sin ret. Men så kan man jo heldigvis køre væk fra motorvejen og skynde sig langsomt ad de små snoede veje, der heldigvis også er der.
Og her brillerer Ford Focus ST. Under den orange motorhjelm snurrer en hidsig 2,3 liters motor med hele 280 hk og 420 Nm. Der er med andre ord kræfter nok! Igennem svingene og over de små bakketoppe er det umuligt ikke at smile, når man veksler mellem 2. og 3. gear og holder omdrejningerne oppe, mens den indre rallykører tager over. Pas på kørekortet. Det går hurtigt hurtigere, end godt er.
Og her kommer det spærredifferentialet til sin ret. Det sørger for at fordele kræfterne mest hensigtsmæssigt mellem forhjulene. Det er især i sving, at, hvor vægten ligger på det yderste hjul, at du mærker differentialet. Her kan du mærke at bilen trækker dig ud af kurven.
Selv om Ford Focus ST allerede har kræfter og
undervogn til at køre stærkt, så giver Ford mulighed for at den bliver bedre.
Testbilen havde nemlig også ’performance-pakken’. Køber du den (til 8.350 kr.)
får du justerbare støddæmpere og flere forskellige køreprogrammer, ’Normal,
glat føre, sport og track mode og røde bremsekalibre. Og så får du herlig larm,
for motorprogrammeringen sørger for lidt ekstra omdrejninger, når du gearer
ned. Det giver larm i gaden og smil på læben.
Bag rattet er man godt tilpas. Rattet er tykt og lille
og knapperne i kabinen er lette at finde og betjene og sportssæderne støtter
fint, er faste, men ikke hårde og jeg ville ikke betænke mig på en lang langtur
i Focus ST.
En ting trækker ned. I alle de Focus’ af den seneste generation, som jeg har
testet. har infotaintment-systemet haft fejl. Også denne gang, hvor koblingen
mellem mobil og anlæg via bluetooth voldt problemer et par gange. Irriterende.
Måske er det bare en opdatering, men det skal være i orden i en bil som denne,
der koster tæt på 500.000 kr. på hvide plader.
Prisen på Ford Focus ST ligner ikke den på resten af programmet. Den er dyrere, men det er der jo de ovenstående gode grunde til. Hestekræfter, undervogn og smil på læben.
Ford Focus ST koster fra 474.225 kr., for udstyrsvarianten ST2. Vil du have mere udstyr skal du vælge ST3. Det koster omtrent 30.000 kr. mere. Så får du 19” fælge i stedet for 18”, LED-forlygter, lædersæder fra Recaro og en del mere. Du kan også vælge en dieselmodel og en stationcar. Det sidste giver mening, hvis du skal bruge bilen til noget praktisk engang i mellem. Der er god plads, når Ford Focus ST er en stationcar.
Ford Focus ST er bare en skøn bil i GTi-klassen. Den er letkørt til hverdag og umulig ikke at give gas i, når pladsen er der til det. Sammenlignet med det mere upraktiske familiemedlem Fiesta ST, der mangler lidt på komfortsiden, så er Focus ST i Alt Om Varebilers øjne det bedste bud, hvis du vil have en hidsig bil. Der kan monteres træk og du kan få den som stationcar.
Ford Focus ST
- Pris:
Fra 474.225 kr. på hvide plader - Motor: 2,3 liter turbo
- Ydelse: 280 hk 420 Nm
- 0-100 km/t: 5,7 sekunder
- Topfart: 250 km/t
- Brændstoføkonomi: 12,2 km/l
- Vægt: 1.508 kg.
- Totalvægt: 2.000 kg
- Påhængsvægt: u/bremser ? m/bremser 1.600 kg