Trådløs kommunikation af data i bilbranchen og transportsektoren er en industri i hastig vækst. Ikke mindst i sektoren for erhvervskøretøjer, hvor varebiler, lastbiler og busser i voksende omfang spækkes med udstyr, der kan sende, modtage og bearbejde informationer.
Kort og godt kaldes det for telematik. Signaler transmitteres ved hjælp af lange og korte radiobølger, hvorefter de sendte og modtagne signaler afkodes af computere, der bearbejder dem til brugbar information.
Et bredt felt
Telematik kan handle om f.eks. trafiksikkerhed, fødevaresikkerhed (køletransporter), flådestyring, sporing, overvågning, autonomi, deleøkonomi og miljø. Som teknologien udvikles er der blomstret nye ord op. F.eks. infotainment, connectivity, smartphone-spejling og førerassistent-systemer.
Det amerikanske analysebureau “Research N Reports” har netop udgivet en rapport, der kaster lys over industrien og dens fremtidsudsigter.
En milliard-industri
Rapporten hedder “Worldwide Commercial Vehicle Telematics Market 2017-2022”. I denne forsøger “Research N Reports” at kortlægge de ledende spillere på markedet og komme med bud på, hvilke faktorer, der kan drive udviklingen fremad og hvilke der kan begrænse den.
Det globale telematik-marked for erhvervskøretøjer udgør i øjeblikket på 7,31 milliarder dollars svarende til ca. 46,35 milliarder danske kroner. I følge Research N Reports vil markedet være vokset til 18,43 milliarder dollars (116,85 milliarder kr) i 2022.
Udviklende og hæmmende faktorer
Det betyder, at markedet i de kommende fem år vil vokse med gennemsnitligt 20,3 procent om året. En af de drivende faktorer i udviklingen af markedet er indførelse af nye lovkrav inden for bl.a. sikkerhed, miljø og autonomi. Faktorer, der kan begrænse udviklingen, er modstand mod stigende overvågning og sikring af privatlivets fred.
Rapporten analyserer priser og markedsandele i regionerne USA, Kina, Europa, Japan, Indien og Sydøstasien. I hver region fokuseres på de ledende udbydere af telematik, og det er: Ford, Telogis, Teletrac, Trimble, Fleetmatics og Networkfleet.
ConnectedVan is a big step towards digitalisation for Volkswagen Commercial Vehicles. With ConnectedVan we have succeeded in quickly and inexpensively bringing a telematics solution onto the road to which not only new vehicles but existing ones as well can be connected.