Så skete det igen. En kvindelig cyklist omkom torsdag morgen ved en trafikulykke i København. Denne gang var det ikke på grund af en højresvingende lastvogn, men en hurtigtgående varebil.
Om ulykken skyldtes problemer med blinde vinkler, manglende udsyn eller noget helt tredje er uvist, men i alle tilfælde aktualiserede ulykken problemet med et stigende antal trafikdræbte cyklister.
Tilmed skete ulykken samme dag som Transportministeret indledte en forsøgsordning, der giver cyklister grønt lys for at foretage højresving i lyskryds selvom dette lyser rødt.
Rejsehold sat på sagen
Ultimo oktober drøftede transportminister Pia Olsen Dyhr med en række repræsentanter for transportbranchen mulighederne for at finde løsninger på problemet med højresvingsulykker. Antallet af højresvingsulykker har været støt stigende i år efter at have været for nedadgående i i de seneste to år.
Resultatet var nedsættelsen af et rejsehold, der i de kommende måneder skal se på erfaringer fra andre lande og samle forslag til løsninger på problemet. Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen har fået til opgave at udarbejde et katalog med forslag til målrettet indsats både på kort og langt sigt.
Definitionen på en højresvingsulykke
Vejdirektoratet har defineret en højresvingsulykke som en ulykke, der indtræffer når en cyklist kører ligeud og kolliderer med et højresvingende køretøj – en lastbil eller bus. Netop den type ulykker får de alvorligste følger i form af død eller alvorlige kvæstelser.
Selvom også varebiler og personbiler invoveres i højresvingsulykker, er det fortrinsvis de store og tunge køretøjer, som har sværest ved at manøvrere sikkert i den slags trafiksituationer. Især i tæt bytrafik.
Med analysering af en række ulykkestilfælde har Vejdirektoratet kunne udpege en række konkrete årsager til højresvingsulykkerne.
De primære faktorer
De kan sammenfattes i følgende primære faktorer: Lastbilens eller bussens spejle er er snavsede eller forkert justeret. Udsynet gennem forruden er for dårligt og chaufførerne tager sig ikke nok tid til at orientere sig tilstrækkeligt, før de drejer.
Men det man med en generel betegnelse kan kalde cyklisternes lidt hensigtsmæssige adfærd bidrager også til ulykkerne.
Stopstreger ved vejkryds er fremskudt i stedet for at være trukket fem meter tilbage. De fremskudte stopstreger skønnes at øge risikoen for en kollision mellem en ligeudkørende cyklist og en højresvingende bil.
Andre lande også plaget
Danmark er ikke ene om at have problemer med højresvingsulykker. I fjor omkom alene i London 14 cyklister og i det første halvår i år er der omkom omkring en halv snes cyklister ved sammenstød med højresvingende lastbiler, heraf fem i løbet af blot ni dage. Det samlede antal omkomne cyklister ved højresvingsulykker i England var 118.
Med dét in mente foreslog Simon Marsh, en talsmand for Smart Witness Vehicles And Safety Systems, at gøre videokameraer til obligatorisk udstyr på lastbiler, busser og andre tunge køretøjer.
Smart Witness producerer forskellige former for overvågningsudstyr til biler, og ifølge talsmanden har sådanne kameraer på en række virksomheders lastbiler og trækkere allerede bidraget til at reducere antallet af uheld og ulykker.
Fotodokumentation
Han peger i den forbindelse på de store bilers problemer med mange blinde vinkler. Uanset hvor mange sidespejle der monteres, giver det efter hans opfattelse ikke chaufførerne fuldstændigt overblik i en given situation.
Som talsmand for en leverandør af det anpriste isenkram, skal han selvfølgelig sige sådan, men det gør ikke i sig selv udstyr af den art mindre relevant.
Sidegevinsten videokameraerne er, at de samtidigt optager alt, hvad der foregår omkring bilen, så der i givet fald vil foreligge dokumentation for det faktiske forløb i forbindelse med en trafikulykke.
Svensk cyklist-radar
En anden løsning kan være et radarsystem, som spotter cyklister uanset om de er på afveje eller ej, men tidsnok til at undgå sammenstød. Volvo har udviklet et sådant radarsystem, der betegnes som revolutionerende. I alle tilfælde er det blevet belønnet med ”Best Car Safety Award“-prisen for det såkaldte Pedestrian and Cyklist Detection-system. Inden for de seneste fem år er Volvo fire gange tildelt denne udmærkelse for udvikling af avancerede sikkerhedssystemer.
Radarsystemet er det første af sin art i verden og er udviklet specielt med henblik på at undgå påkørsel af bløde trafikanter – fodgængere og cyklister. Det kan i dag leveres med den svenske fabriks S- og V-modeller i serierne 40, 60, 70 og 80.
Systemet registrerer genstande og bevægelser i et kegleformet radarfelt foran bilen, og såfrem en fodgænger træder ud eller en cyklist svinger ind foran bilen, blive føreren af denne advaret og bremsesystemet aktiveres ubetrådt af menneskefod uanset om føreren reagerer.
Systemet er et led i Volvos målsætning om i 2020 at have en vifte af biler så sikre, at ingen kudsættes for livsfarlige kvæstelser elle omkommer i ny Volvo.
Den menneskelige faktor
Men uanset hvor meget avanceret udstyr, der kan proppes i bilerne, vil den menneskelige faktor stadig indtil videre stadig spille en rolle, og der er grænser for, hvor meget en chauffør kan nå at overskue og håndtere i løbet af splitsekunder med mindre trafikken skal afvikles i skridtgang.
Raffineret bilteknologi og vejtekniske foranstaltninger alene gør ikke trafikken mere sikker. Det handler også om holdinger og adfærd. Ikke blot for nogle, men for alle, som færdes i trafikken – uanset om de er kørende, cyklende eller gående.
