I årevis har kinesiske biler luret i kulissen til Europa. Men elendig kvalitet, lav sikkerhed og miljøfjendske motorer har holdt dem fra døren til EU.
Kineserne bliver stadig bedre til at bygge deres egne biler, og selvfølgelig er det bare et spørgsmål om tid, før de får fodfæste lige som det skete for japanske biler i 1970’erne og koreanske biler i 1990’erne.
LDV på kinesiske hænder
Inden for de kommercielle køretøjer er en af de fremstormende kinesere en firehjulstrukken 1-tons pickup – LDV T60 – der fremstilles af bilgiganten SAIC (Shanghai Automotive and Industrial Corporation). SAIC har siden 2010 ejet det fallerede engelske bilmærke LDV.
Efter ejerskiftet blev mærket omdøbt til Maxus, som er modelnavnet på en af LDV’s kassevogne. Men LDV-navnet lever dog videre, nemlig i Australien, der importerer modellerne fra SAIC under mærket LDV.
Lang tradition for vestligt samarbejde
T60 er udviklet under SAIC’s ejerskab og med bl.a. den knowhow, der følger med ejerskabet af LDV. Men engelsk teknologi er langt fra den eneste knowhow-indsprøjtning, som SAIC har modtaget gennem årene. Den statsejede koncern har en mangeårig tradition for at samarbejde med og indgå joint ventures med vestlige bilproducenter – f.eks. Volkswagen og General Motors.
Dette har naturligvis bidraget til deres teknologiske udvikling, som nu er så fremskreden, at T60 for nylig kunne høste de maksimale 5 crashteststjerner i ANCAP, der er den australske version af EuroNCAP.
ANCAP tæt på EuroNCAP
På verdensplan er der 9 NCAP-institutter, der udfører uafhængige crashtests med det formål at motivere bilindustrien til at højne sikkerheden. I 1999 blev ANCAP’s testprocedure harmoniseret med EuroNCAP’s.
Der er dog stadig forskelle, men i følge ANCAP er EuroNCAP’s testprogram det, der ligger ANCAP nærmest. Og dermed er det ikke usandsynligt, at T60 ville kunne klare sig ganske pænt i en eventuel EuroNCAP-test.
Pænt med sikkerhedsudstyr
Ifølge den australske motorpresse er LDV T60 den første kinesiske pickup-model, der opnår 5 stjerner i ANCAP. Udover at være strukturel sikker, er bilen pænt udstyret: Den har 6 airbags, bakkamera, blindvinkel-monitorer, parkeringssensorer, dæktrykovervågning, selealarmer, ISOFIX-beslag og adaptive forlygter, der drejer sammen med rattet.
Dertil kommer en pæn mængde komfortudstyr som f.eks. 10-tommers trykfølsom skærm, Apple Car Play/Android Auto og fartpilot.
Falder for miljøkravet
Under hjelmen ligger en 2,8 liters dieselmotor. Den er udviklet af italienske VM Motori, men fremstillet i Kina. Desværre lever den kun op til Euro 5-normen, og er dermed er den afskåret fra at komme til Europa.
Men motoren er måske det eneste, der skal opdateres på denne model, inden den kan bryde gennem hegnet til EU. Og hvis den her prissættes lige så aggressivt som ‘down under’, er der vel en god chance for, at den får sig en luns af markedet.
Verdens største bilmarked
Gennem årene er der blevet peget fingre ad den kinesiske bilindustri for dens skamløse kopiering af vestlige modeller og knock-down-produktion af forældede køretøjer. Men nu er der god grund til at stikke hænderne i lommen.
Sidste år blev der solgt over 25 millioner nye biler i Kina. I Europa var tallet lige under 15 millioner, og i USA blev der solgt omkring 17,5 millioner. Kineserne ejer som bekendt det svenske nationalklenodie Volvo, og alle S90-modeller fremstilles nu i Kina – angiveligt i traditionel Volvo-kvalitet.
Volkswagen er fortsat på tyske hænder, men har siden 1980’erne været dybt engageret i landet og hævder, at Kina i fremtiden vil blive afgørende for udviklingen for både VW selv og resten af bilindustrien.
