Et kig ud ad bilruden fortæller mere end ord og statistikker, at varebilejere ikke går stort op i de nye regler om mærkning af varebiler.
Og heldigvis for det. For der findes ingen statistikker over, hvor mange der har fået bragt orden i sagerne.
– Vi har ingen fornemmelse af, hvor mange der har fået det gjort, siger chefkonsulent i Skat, Jens Mogensen til Altomvarebiler.dk.
Mange har fået skrevet navn, CVR og telefonnummer med tre cm høje bogstaver på siden af varebilen, men lige så mange kører stadig civil patrulje i umærkede biler.
Læs mere om den nye lov på Navneskilt på sort arbejde
– Vi har et konkret indsatsprojekt kørende for at få de nye regler gennemført. Det er en klassisk indsatsstrategi efter en fast rutine, hvor borgerne får en fair chance for at indrette sig efter nye regler. Og sådan gør vi også i dette tilfælde, siger Jens Mogensen, der med egne ord hverken kan eller vil give en fast deadline for, hvornår der bliver slået ned på varebilernes ejere med bøder.
– Men vi vil ikke fra starten af gå ud og bruge loven i yderste konsekvens.
Opstilling ved grillbaren
Så indtil videre lægger Skat sin energi i at oplyse og vejlede.
– Vi tager opstilling ved tømmerhandler og grillbarer, og hvor vi ellers kan møde folk i varebiler. Så siger vi til dem ’husk lige’ og ’ny praksis.’
Læs også Store bøder for at køre uden navneskilt
– Denne kampagneaktivitet løber et stykke tid, men på et tidspunkt, når vi synes, at nu har vi været hele vejen rundt, så bruger vi reglerne og begynder at udstede bøder for overtrædelse af loven, advarer han.
Men indtil videre bliver det ved snakken, lover han.