Skal brug af vinterdæk fra 1. november til 31. marts gøres obligatorisk ved lov, eller skal det være op til den enkelte bilejer at vurdere og bestemme, om bilen skal køre på sommerdæk om vinteren eller vinterdæk om sommeren?
Emnet kom til debat efter altomvarebiler.dk’s omtale af fire dækrazziaer på Sjælland og i Jylland.
I forlængelse af politiets §77-aktioner fik 1.333 biler dækkene kontrolleret og mellem 20 og 25 procent af bilerne viste sig at være kørende på vinterdæk, som bilejerne havde haft på bilen siden forrige vinter.
Samtidigt havde omkring 60 procent ikke kontrolleret lufttrykket i bilens dæk inden for de seneste fire-fem uger – for nogles vedkommende var det et halvt år eller længere tid siden, at det sidst var kontrolleret.
Dét fik direktør Volker Nitz , Dækbranchens Fællesråd, til at konkludere, at bilister i almindelighed ved og bekymrer sig for lidt om hjulene på deres biler, skønt disse under alle kørselsforhold kun har fire trykflader svarende til maksimalt fire håndflader til at fastholde bilens greb i vejen.
Dén historie satte gang i debatten om dæk og lovgivning på bl.a. altomvarebiler.dk’s FaceBook-side:
Her er nogle meninger
Lars Søby mener, at man i Danmark uden problemer kan køre på vinterdæk hele året rundt, fordi vejtemperaturen er for lav til at give problemer – selv i sommerperioden. Og det uanset hvad dæksælgeren påstår.
Keld Christensen mener, at et nyt lavprisdæk vil være bedre at køre på end et nedslidt dyrt dæk – uanset om det er sommer- eller vinterdæk. Han mener at diskussionen for og imod påbud om vinterdæk afspores ved påstande om, at vinterdæk er en ekstra omkostning. Ved årstidsbestemt dækmontering kører man mere sikkert og samtidigt længere på sine dæk al den stund det ene sæt ikke slides, mens det er lagt til side. Sommeren er hård ved vinterdæk ligesom vinteren er hård ved sommerdæk og begge dæktyper præsterer forringet bremseevne, når de bruges på den forkerte årstid. Efter hans erfaring kan man køre 130.000 km med et kombineret sæt af sommer- og vinterdæk – og måske endda længere, hvis det ikke er fordi han kasserer sine dæk, når mønsterdybden er omkring 3,0 mm.
Martin Kaas Søndergaard synes, at det vil være fint med en lovgivning, eftersom mange kører rundt på gamle og nedslidte dæk. Han synes, at Danmark burde følge den tyske lovgivning på dækområdet, så bilisterne har noget bedre at forholde sig til end den nuværende danske, som blot kræver et minimum af mønsterdybde selv på gamle og mørnede dæk. Han efterspørger initiativer fra forsikringsselskaberne, for hvorfor skal nogle betale dyre præmiepenge for deres biler, fordi andre hver vinter ryger i grøften med biler på sommerdæk. Bilerne bør udstyres og køres efter forholdene!
Peter Berg Matzen mener, at folk bør forlange lidt mere for deres arbejde, så de også kan få råd til at skifte til de rette dæk.
Vogter ræven hønsene?
Egbert Baasch har en anderledes synsvinkel på formålet med dækrazziaerne. Han spørger, om disse nu også gennemføres af uselviske grunde til benefice for samfundet, eller der ligger et forretningsmæssigt incitament bag aktionerne. Han henviser i den forbindelse til dækbranchens involvering i de frivillige dækkontroller ved politiets §77-aktioner. Han ser en klar interesse for dækbranchen i en lovgivning, som pålægger landets bilister at skifte til vinterdæk i vinterperioden og samtidigt gøre det ulovlligt at køre på vinterdæk i sommerperioden. Det vil resultere i en forøget omsætning af fælge og dæk samt for mange også udgifter til opbevaring etc.
Klaus Petterson har bidt mærke i det fokus, der er på trafiksikkerhed, men også at det er i orden at køre på halvblanke sommerdæk om vinteren. Det er efter hans mening helt ude i skoven! Med erfaring som mekaniker mener han, at alle blister skulle have chancen for en vinterdag at prøvekøre en bil på sommerdæk efterfulgt af endnu en tur i samme bil, men denne gang på vinterdæk, for så ville de opleve en skræmmende forskel – underforstået nok indse fornuften i at køre på vinterdæk om vinteren.
Thomas André Petersen, journalist på altomvarebiler.dk, er for så vidt enig med Egbert Baasch, men påpeger at Dækimportørforeningen ikke har lagt skjul på at være involveret i dækkampagnen. Ligesom han finder det svært at argumentere imod at gøre noget drastisk ved de biler, der konsekvent kører på for dårlige dæk. Han peger i den forbindelse på, at slidte dæk, forkert dæktryk og forkerte dæk til vejret er medvirkende årsager til trafikuheld. Dertil kommer, at alle via forsikringspræmien må bidrage til at betale for de skader, der forårsages af andres spareiver og dovenskab – for ikke at glemme alle de trafikanter, der hvert år omkommer eller kvæstes ved trafikulykker.
Politisk fokus på dæk
Den sønderjyske dækrazzia forleden blev på nært hold fulgt af formanden for Folketingets retsudvalg, SF’ren Karina Lorentzen Dehnhardt, der kunne konstatere, at enkelte biler var kørende på dæk med mønster så nedslidt, at de blev dømt kassable. Hun opfatter dækrazziaer som et forebyggende initiativ, der giver ejerne af de kontrollerede biler mulighed for at træffe de fornødne forholdsregler, så de er dækket optimalt imod ulykker. Hun gav i den forbindelse udtryk for, at hun vil se nærmere på spørgsmålet om lovgivning på området.
Vicepolitikommissær Jan Perfeldt, Færdselspolitiets operative leder i Nordsjælland, ser ligeledes positivt på dækrazziaerne, der i hans optik både er en kontrol og en service til bilisterne netop nu på tærsklen til en ny vinterperiode. 21 procent af de biler, som blev kontrolleret ved aktionen i hans område, havde siden forrige vinter været kørende på vinterdæk.
Men hvad synes du?
Skal der lovgives på området, så bilisterne tvinges til at køre på sæsonbestemte dæk? Skal forsikringsselskaberne på banen med præmieregulerede initiativer? Bør politiet tage sig af dækkontrol uden bistand fra dækbranchen? Skal det være ulovligt at køre med forkert dæktryk? Bør minimumskravet til slidbanens mønsterdybde øges fra 1,6 til 3,0 mm? Skal dæk mærkes, så de uanset tilstand skal kasseres efter en given udløbsdato? Har du særlige forslag til en lovgivning omkring bildæk?
Kom frit frem!
Flere meninger
Jan Glad mener helt klart, at det ved lov skal være påbudt at køre på vinterdæk om vinteren. Han har megen erfaring og kan sige meget om emnet. Efter hans opfattelse er mange danske bilister livsfarlige på sne- og isglatte veje, fordi de retter sig efter, hvad der står i medierne frem for at bruge sund fornuft. Danske bilister er i hans optik amatører på glatte veje!
Lars Lindskov synes, at det er helt skævt, når 20 pct. af bilisterne kører på sommerdæk om vinteren og sinker de 80 andre pct., der godt kan finde ud af at køre på dæk, som passer til årstiden. Man går jo heller ikke i vinterstøvler om sommeren, men tilpasser fodtøjet til temperatur og føre. Man kunne utvivlsomt også skære ned på de 500.000 tons salt , der hver vinter spredes på vejene. Desuden har vore nabolande i forvejen regler på området, så der skal alligevel skiftes dæk ved krydsning af grænserne.
Flemming Schleimann, Sturup Raceway, Skåne, er ikke et øjeblik i tvivl: sommerdæk om sommeren, vinterdæk om vinteren, basta! Ligesom når sortskørere på en racer bane vælger regnvejrsdæk, når det regnerr og kører på slics; tørvejrsdæk, når det er tørvejr. Såre enkelt! Han erklærer sig enig i Jan Glads holdning til dækspørgsmålet. Ved den daglige tre-fire timer lange “riskutbildning” med teori og praktisk øvekørsel på den skånske racerbane er der endda svenske bilister, som ”falder igennem“, og ka
n de ikke klare ”Risk 2“, får de ikke adgang til praktisk prøve på almindelig vej. I Danmark derimod får nye bilister en halv time på en overrislet bane, og selvom de viser sig at være nogle håbløse ”kegler“ bag et rat, får de alligevel lov til at gå op til køreprøve!
John Stæhr deler Jan Glads og Flemming Schleimanns synspunkt på dækmontering. Han vil nødigt køre uden vinterdæk om vinteren, og navnlig ikke når saltningen er virkningsløs. Efter hans opfattelse skal der vinterdæk på biler om vinteren. Også selv om denne er ”grøn“, da ingen kan vide, hvornår det pludseligt bliver glat. Vi bør følge svenskerne i dette spørgsmål. Ejheller bør man køre med 1,6 mm mønsterdybde i dækkenes slidbaner. Det gør kun folk, som kører uden sikkerhedssele og sejler uden redningsvest. Det giver ingen mening for bilister, som sætter sikkerheden i højsædet og handler derudfra, at de om vinteren skal risikere at blive torpederet bagfra af en bil på sommerdæk.
George Treichel mener, at det hele handler om økonomi. Forleden fik en af hans venner i stedet for nye sommerdæk, sat nye vinterdæk på firmabilen, selvom der er mere end en måned til den anbefalede skæringsdato for skift fra sommer- til vinterdæk. Han er ikke i tvivl om, at det hele handler om at spare penge. Og ikke kun i vennens firma, der helt åbenbart vil nøjes med at investere i et enkelt sæt dæk til vennens firmabil, for uanset om der lovgives, vil bilisterne spare mest muligt på pengene.
Lovgivnig om vinterdæk som tema
I den kommende uge har Dækbranchens Fællesråd et teknisk seminar, hvor bl.a. spørgsmålet om lovgivning omkring vinterdæk er blandt de temaer, som præsenteres til diskussion.
De sorte ringe, som bærer bilerne, har større betydning, for den enkelte og fællesskabet end de fleste gør sig klart. Mange faktorer har betydning for køresikkerhed, støj, slitage, brændstofforbrug, driftsøkonomi og komfort. Og mange spørgsmål trænger sig på, når det gælder dæksikkerheden.
Er det tåbeligt for ikke at sige livsfarligt at køre på sommerdæk om vinteren? Er det spild af penge at køre på vinterdæk i vinterhalvåret, når dette for det meste er ”grønt“? Ligger lovgiverne på den lade side i denne sag? Støtter dækbranchen razziaerne alene for at få solgt flere dæk? Har forsikringsselskaberne sat sig selv skakmat i konkurrencen om bilisternes præmiepenge, når de ikke stiller krav til bilernes dækmontering? Er det etisk og økonomisk forsvarligt, når virksomhedernes og flådeejernes ”bønnetællere“ får så stor indflydelse, at det hindrer medarbejdere i at få ordentlige dæk på firmabilerne? Er lovens minimumskrav om en mønsterdybde på 1,6 mm i dækkets slidbane for meget eller for lidt? Skal automatisk dæktrykovervågning gøres obligatorisk? Er kravene til dæk på trailere og campingvogne tilstrækkelige? Skal det være strafbart at importere, sælge, montere og anvende lavprisdæk produceret til lande med anderledes veje, klima og kørselsforhold end i Danmark?
Hvad mener du som professionel bruger af bil? Giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder!
Indledningsvis tak for at sætte gang idebatten og tak til debattørerne for alle kommentarer, såvel positive som forbeholdne.
Der skal ikke herske tvivl om, at Dækbranchen,Rådet for Sikker Trafik (RFSD) og dermed også FDM går ind for, at der skal lovgives om brug af vinterdæk i Danmark. Vi ønsker dog, at der bliver tale om en lovgivning som kræver brug af vinterdæk, når føret kræver det, som eksempelvis i Tyskland. Og fravælger bilisten vinterdæk, så må vedkommende lade bilen stå,de dage hvor føret kræver vinterdæk. I samme åndedrag vil vi argumentere for et krav om mindste dybde på 3 mm i vinterperioden – og 5 mm for de tunge køretøjer, hvor vi også ønsker vinterdækmønster på de trækkende hjul.
Der skal heller ikke lægges skjul på, at dækbranchen gerne vil tjene penge, lige så vel som alle andre brancher. Men RFSD og de frivillige aktører fra dækbranchen er totalt neutrale, når vi agerer på Dækrazzia aktionerne. For det første har vi en helt klar aftale om dette med politiet,som på ingen måde vil blandes ind i noget kommercielt, og for øvrigt klarer de enkelte virksomheder deres markedsføring ganske udmærket selv.
Vores intentioner og opgaver på aktionerne, som i øvrigt betales fuldt ud af medlemsvirksomhedernes kontingentpenge til brancheforeningen, er udelukkende, at yde en ekstra indsats for trafiksikkerheden og øge bilisternes fokus og viden om dæk. Dækkene skal nok blive solgt alligevel efterhånden som de er slidt, de kan jo som bekendt ikke købes hos bageren eller elektrikeren.
Og går vi tilbage til ønsket om en vinterdæk lovgivning, så argumenterer modstanderne jo også, at dækbranchen kun vil have en lovgivning for at kunne tjene penge. Korrekt igen, Dækbranchen vil gerne tjene penge, men der kan nu stadig kun køres på fire hjul ad gangen på personbiler og langt de fleste varebiler. Dermed vil der angiveligt i begyndelsen af en eventuel lovgivning blive et mersalg, men efterfølgende vil der jo gå dobbelt så lang tid, før henholdsvis sommer- eller vinterdæk skal skiftes. Hvis udskiftningsintervallerne følges, så vil de jo ligge stille i
næsten 6 måneder af året og dermed slides halvt så hurtigt.
Men hvorfor vil vi så have den lov?
Fordi vi to gange årligt er ude fysisk og se på danskernes dækvalg, og som
andre også argumenterer, så er det vel ikke rimeligt, at 18 til 20 procent (ca.350.000) personbils bilister, skal sætte dagsordenen for de øvrige 1,9 million, som forsøger at forbedre trafiksikkerhed og fremkommelighed ved at bruge de rigtige dæk til årstiden. Dækfabrikanterne laver jo ikke forskellige dæk til
forskellige forhold for sjovs skyld.
Og endnu værre står det til med varebilerne. I januar 2011 optalte Dækimportørforeningen 1109 varebiler på 22 forskellige steder i landet – resultatet var 38 procent på sommerdæk. Og her kan man med god grund sige, at de erhvervsdrivende jo burde sikre bilerne. De kan jo netop ikke blive stående stille hjemme, når vinteren viser sig, hvilket den absolut gjorde i vinteren 2010/2011.
Og korrekt, forsikringsselskaberne burde komme på banen, for hvorfor skal nogle straffes med buler i bilen, når de med sommerdækkene ikke kan stå fast og skrider ind i andre. Det fordyrer jo forsikringspræmierne for alle.
Vi er af den klare opfattelse, at Danmark ikke kan blive ved med at gå enegang, og tro at vi er så meget bedre og samvittighedsfulde bilister end alle andre og fortsat være lukket inde, omgivet af alle vore naboer, som har set fornuften i form af lovkrav om vinterdæk.
Dækrazzia aktionerne, som vi har adopteret af vores finske og svenske kolleger, vil vi også fortsætte med og håbe, at bevidstheden om bilens væsentligste sikkerhedsudstyr, nemlig dækkene, også øges i Danmark med vores lille årlige indsats i samarbejde med politiet.
Med venlig hilsen
Rådet for Større Dæksikkerhed
Volker Nitz
Jeg tror, vi ikke skal glemme det vigtigste: At et af dækspecialisternes Landsforenings formål i følge deres informationsfolder (http://www.dbfr.dk/xdoc/wss/72/docs/271/dsl-infofolder.pdf) er følgende:
“En stærk organisation er et “must” for enhver branche, og Dæk Specialisternes store netværk giver bl. a. indflydelse i Dækbranchens Fællesråd, Autobranchens Fællesråd, Rådet for Større Dæksikkerhed og internationale interesseorganisationer. Gennem disse kanaler kan relevante beslutningstagere, myndigheder osv. påvirkes til medlemmernes fordel”
Med andre ord er det et formål at være lobbyist hos beslutningstagere til fordel for deres medlemmer. Når medlemmerne betaler for de såkaldte aktioner, som nok mere korrekt kan kaldes presseevents, er det altså med det formål at øge indtægterne hos medlemmerne.
Hvis man gennemfører en lovgivning, vil det betyde, som det bliver nævnt, at de, der hidtil ikke har brugt vinterdæk, skal indkøbe dem. Dette vil rigtig nok være en indgangsindtjening, men alligevel en indtjening, der ellers ikke ville have været. Derefter vil der være øget omsætning gemmem behov for to gange om året at skifte mellem sommer- og vinterdæk, og der vil være øget omsætning grundet behov for opbevaring af dæk. Alt sammen noget, der giver løbende indtjening til branchen.
I øvrigt, i følge Rådet for sikker Trafik, så er vinterdæk ringere end sommerdæk, når der ikke ligger sne på vejen. Det gør der som bekendt ikke en stor del af vinteren i Danmark. Så ved at anvende vinterdæk er man altså ringere stillet en stor del af vinteren.
Så man kunne bagvendt spørge, hvorfor de bilister, der kører på vinterdæk om vinteren, skal udsætte andre for fare det meste af vinteren, når der ikke ligger sne? Hvad med at se fornuften i et lovkrav, at de med vinterdæk skal lade bilen stå de dage, der ikke ligger sne på vejen?
Jeg mener, at dækbranchen burde stoppe med at drive lobbyvirksomhed under ringe dække af samfundssind og i stedet koncentrere sig om at henvende sig til forbrugerne