Køen ved håndvasken er lang. Hændervridende og fodskrabende står koncernchefer og teknologi-eksperter og kan ikke rigtigt beslutte sig for at række ud efter sæben.
Alle vil de gerne være med til at redde den skude, der fik et skud for boven, da en selvkørende Volvo XC90 udstyret med Ubers AD-teknologi (Autonomous Driving) i sidste uge kørte en fodgænger ned i den amerikanske stat Arizona.
Slag i ansigtet
Fodgængeren omkom og blev dermed den første til at miste livet i en ulykke med selvkørende biler.
Ved første øjekast var dødsulykken med en selvkørende bil et alvorligt slag i ansigtet på Volvo, der har som erklæret mål, at ingen må dø eller komme alvorligt til skade i en Volvo fra 2020.
Føreren og ingeniøren
Men hvad gik egentlig galt? Var det Volvos sikkerhedssystemer, der svigtede. Eller Ubers AD-udstyr?
Og hvad med ham test-køreren, der sad ved rattet og skulle gribe ind, hvis teknikken svigter. Og ham ingeniøren med alle skærmene og knapperne på bagsædet. Hvad med ham?
Aldrig uopmærksom
Politiet var hurtigt ude med en erklæring om, at det vist ikke rigtigt var nogens skyld, fordi fodgængeren trådte så pludseligt ud foran bilen, at ulykken ikke kunne undgås.
Men et af argumenterne for selvkørende biler er jo netop, at de skulle være mere sikre , fordi teknologien reagerer hurtigere end noget menneske kan, og at den aldrig bliver træt eller uopmærksom.
Bombet tilbage
Lige nu vipper selvkørende bilers fremtid på en knivsæg. Hvis det er selve AD-teknologien, der ender med at få skylden for ulykken, bliver projekter over hele verden bombet år tilbage.
Ingen myndigheder tør give tilladelse til at køre med selvkørende biler med et blodplettet ry.
24.000 biler
Og det bliver dyrt for både bilfabrikker og interessenter som Uber, der satser stort på en fremtid med selvkørende transport.
Bare for at sætte det lidt i perspektiv, indgik Volvo og Uber i november sidste år en aftale om levering af ikke mindre end 24.000 Volvo XC90 over de næste tre år.
Første pegefinger
Der er med andre ord ikke andet at gøre end at pege på menneskelige fejl. Hvis pengene skal bestemme, må Uber bide sig fast i, at der var tale om en testkørsel med en testkører, der skulle have grebet ind og en uansvarlig fodgænger, der er vadet ud foran en bil, der kom kørende med 65 km/t.
Ubers første reaktion var at suspendere testkørslerne på offentlig vej i USA for, at testkøreren kunne reflektere over deres arbejde. Første pegefinger var kørt i stilling.
Første mand ved håndvasken
Og i går trådte den første mand frem til håndvasken og viste et par renskurede håndflader op for pressen.
Det var Zach Peterson, talsmand for APTIV., der leverer de overvågningssystemer, til Volvo, der skal opdage farer og advare føreren og i sidste ende gribe ind og bremse bilen, før ulykken sker.
‘Vi vil ikke have, at folk bliver forvirrede eller tror, at det var en fejl i den teknologi, vi leverer til Volvo, for det er ikke tilfældet’, slog han fast.
Mærkesagen sikkerhed
Bilens egne sikkerhedssystemer er koblet fra under Ubers forsøg, fordi AD-systemerne helt overtager disse funktioner.
Dermed har Volvo altså umiddelbart klaret frisag i første omgang og kan fortsætte sin kamp for mærkesagen sikkerhed og 2020-planen.
Tillidsproblem
Nu er finten så, om Volvo ved at bruge APTIV som spydspids kan undgå at pege på Ubers teknologi, og om Uber uden at fremstå som monstre kan lempe skylden over på den eneste, der ikke kan forsvare sig, nemlig den dræbte fodgænger.
Holder politiets første udmeldinger, er det præcis det, der bliver tilfældet. Men så står Uber tilbage med et tillidsproblem.
Hvorfor greb systemet ikke ind
For hvorfor greb systemet ikke ind og brugte det sekund, som det ifølge de første undersøgelser havde til rådighed til at bremse eller styre uden om forhindringen.
Og hvem har lyst til at sidde i en selvkørende taxi, der lige har pløjet en fodgænger ned? Uanset hvem der har skylden.
