Ruslands urutinerede markedsøkonomi er igen ved at give bløde knæ og mavesår på direktionsgangene hos verdens bilproducenter. Fabrikkerne i Rusland producerer til lager, mens købelysten daler katastrofalt som følge af stigende renter og en svag valuta.
Det går ud over det store marked for små og mellemstore biler, der er mere følsomt over for prisudsving og finansiering.
Men samtidigt knokler de forskellige alliancer mellem vestlige bilproducenter og russiske fabrikker for at følge med efterspørgslen på de dyrere SUV’er med masser af udstyr og luksus.
De russiske salgstal er gået ned med seks procent i det første halvår af 2013, og for eksempel Ford har fået en ordentlig én på hatten med et fald på 19 procent.
Alligevel ekspanderer Ford voldsomt for at følge med efterspørgslen på SUV’erne Kuga og Explorer, der er henholdsvis tre- og firedoblet i løbet af årets første seks måneder.
10 milliarder dollar
Ford købte sig ind i Ruslands næststørste bilproducent, Sollers, i 2011 for at få adgang til et af verdens mest lovende bilmarkeder uden om de høje importafgifter.
Det samme gjorde Renault med den største, Avtovaz. Renault Duster, der kommer til Danmark som Dacia Duster, er sprunget frem med 227 procent til en fjerdeplads på den russiske Top 10.
Bilfabrikker som Ford, General Motors, BMW, Hyundai-Kia, Mazda, PSA/Peugeot-Citroen, Mitsubishi, Renault, Nissan, Toyota og Volkswagen har sammenlagt stillet investeringer i nye og eksisterende fabrikker på sammenlagt ti milliarder dollar i udsigt. Men nedturen i årets første seks måneder får bilindustrien til at ryste i bukserne.
Volvos direktør i Rusland, John Stech, siger i et interview med Automotive News Europe, at der er flere lighedspunkter med situationen i 2009, hvor det russiske bilsalg pludseligt crashede med næsten 60 procent til et samlet salg på 1,5 millioner biler.
– Lignende indikationer er til stede nu. Rublen bliver svagere, og renten på billån stiger. Det giver bekymring hos køberne, siger Stech til det anerkendte bil-magasin.
Danmark går fri
I 2012 nåede salget op på 2,9 millioner biler, men russerne savner stabilitet og har ikke længere den tillid og optimisme, der prægede salget frem til ’09.
Danmark går umiddelbart fri af de russiske genvordigheder. Produktchef i Ford Motor Company A/S, Peter Andersen, er godt tilfreds med salget af Europas bedst sælgende varebil.
– Her hos Ford er vi ganske godt tilfredse. Salget af den nye Ford Transit Custom går lige så godt som forventet, og det gør hele markedet for ’rigtige’ varebiler også – altså dem, der fra fabrikken er bygget som varebiler. Det er jo ikke noget, der ligefrem eksploderer i disse tider, men det har fundet et rimeligt stabilt niveau, siger Peter Andersen til Altomvarebiler.dk.
– Det russiske marked har alle jo satset på, og det påvirker selvfølgelig alle mærker, men her i Danmark kommer vi ikke til at mærke noget til det sådan lige umiddelbart, beroliger han.
Hjælpepakke på vej
Udsigten til at gå glip af så store internationale investeringer har fået den russiske regering til at tage skrappe midler i brug for at booste salget af billige biler. Det betyder, at prisen på et billån til en bil, der koster under 17.500 euro bliver sænket med 30 procent.
Det giver de store bilfabrikker forhåbninger om, at det helt store sammenbrud kan undgås, og med blikket rettet mod spådommene på den lange bane, der forudser et russisk potentiale på 4,4 millioner biler i 2020, vil de fleste af dem fortsætte deres planlagte investeringer.
Op ad bakke
Bilfabrikkerne investerer massivt i produktion i Rusland for at slippe for en høj import-skat på deres biler, men der er store problemer med at få logistik og kvaliteten af produkter fra lokale underleverandører til at leve op til moderne bilproduktion. Kun hver tiende underleverandør kan umiddelbart træde ind i et samarbejde med en vestlig producent, så det er virkelig op ad bakke at etablere nye fabrikker i Rusland.
Men potentialet østpå er alligevel så stort, at overproduktionen hurtigt vil blive indhentet, hvis markedet stabiliserer sig og finder tilbage i den vækstrate på fem procent, der var forudset før forårets nedtur.
