Opel har sendt sit varebilsprogram i træningscentret, så de kan få nogle større overarme. Først og fremmest får 2016-modellen af Vivaro en ny udgave af den 1,6-liters CDTI-motor. Før ydede den 90 hk, men nu yder den 95 hk. Men det er ikke kun overarmene, der er blevet større, motoren er også blevet mere sparsommelig.
PSA og Opel skal bygge varebiler sammen
De fem hk er et nøgletal for Vivaro. Den 1,6-liters biturbomotor har nemlig også fået fem hk mere, så den nu enten yder 125 hk og 320 Nm eller 145 hk og 340 Nm. Her er der selvfølgelig også lavere forbrug, så 125-hestes varianten nu kører 17,5 km/l. Alle tre motorer opfylder nu Euro 6-normen, blandt andet takket være Opel’s BlueInjection SCR system, som fjerner størstedelen af de skadelige NOX-partikler.
Store basse
Opels store basse, Movano, er heller ikke blevet skånet for en trimme-tur. Den 2,3-liters biturbo yder nu 170 hk og 380 Nm i kraftigste trim. Det er 7 hk og 20 Nm mere end tidligere, samtidig med at brændstofforbruget er forbedret med 1 km/l. Samme motor fås også med 145 hk og 360 Nm, og med forbedringerne kører den store bil nu 15,8 km/l. Den nye Movano får samtidig vognbane-assistent, som er praktisk, hvis man har en tendens til at døse hen efter en lang arbejdsdag.
Opel varebiler sætter personlig salgsrekord
Opels mindste varebil, Combo, har også fået Euro 6-motor. Den 1,6-liters dieselmotor er gået fra 90 til 95 hk, og 20 km/l til 21,2 km/l. Der er også en kraftigere udgave, der normalt har 105 hk, men som nu har 120 hk, og samtidig er forbruget hævet fra 19,2 km/l til 21,2 km/l. Begge udgaver er nemlig med Opels særlige besparende teknologi, ecoFLEX. Udover start/stop har de også en særlig generator, som kan opsamle bremseenergi, en variabel oliepumpe, letløbende olie og dæk og en aerodynamisk pakke til eksteriøret.