I dag er det umuligt for en bilproducent at levere en ny bil uden udstyr til begrænsning af forurening fra forbrændingsmotorer, men det er faktisk kun 25 år siden, at Opels direktion som den første besluttede at udstyre alle selskabets benzinmodeller med katalysatorer.
Det skete i april 1989 – samme år som de danske miljømyndigheder begyndte at indføre krav om katalysatorer på biler med motorer på over 2,0 liter; året efter indførtes tilsvarende krav for bilmotorer med slagvolumen under 2,0 liter.
19 ud af 20 med katalysator
Få måneder efter den vidttrækkende beslutning i direktionslokalet i Rüsselsheim blev 19 af Opels 20 benzinmodeller som standard udstyret med 3-vejs katalysator for at rense udstødningen for kulilte, kulbrinte og kvælstofilte.
Opel var den første af de europæiske bilproducenter, som standardiserede anvendelsen af katalysatorer i hele det benzindrevne modelprogram.
Resultatet af denne udvikling er, at benzinmotorernes udslip i dag er reduceret til under 10 procent af udslippet fra de karburatorregulerede benzinmotorer i slutningen af 80’erne.
Farvel til karburatoren
Kravet om 3-vejs katalysatorer på benzinbilerne betød enden på den traditionelle karburatormotor, fordi en præcist reguleret indsprøjtning var en forudsætning for anvendelsen af den katalytiske proces, som Opel i øvrigt tog fat på allerede i 1984 med en Ascona 1,8 til det tyske politi.
Samme år gik 1000 medarbejdere hos Opel i gang med et udviklingsprojekt til over 3,0 mia kroner. I den forbindelse kunne Opel udnytte forbindelsen til moderselskabet General Motors, som på det tidspunkt var verdens største producent af katalysatorer til det nordamerikanske modelprogram.
– og bly i benzinen
I takt med indførelsen af katalysatorer – såvel 3-vejs katalysatorer til benzinbiler og 1-vejs oxidationskatalysatorer til dieselbiler – måtte olieselskaberne ændre den kemiske sammensætning i brændstofferne, så disse ikke længere tilsættes bly for at gøre brændstoffet bankefast.
I 1992 indførte EU skærpede miljøkrav til alle nye biler med den såkaldte EU 1-norm, som siden er skærpet yderligere, så nye biler i dag skal opfylde Euro 5-normen fra 2010 og fra 2015 skal opfylde den skærpede Euro 6-norm, hvilket mange nye modeller allerede gør.
Udviklingen fortsætter
Med Euro 5-normen blev der også sat en grænseværdi for udslippet af partikler i udstødningen fra dieselmotorer og i 2010 blev partikelfiltre obligatorisk udstyr på dieseldrevne personbiler og i 2012 tillige for ditto varebiler.
– Udviklingen fra Euro 1 til de nyeste Euro 6-krav har mindsket udslippet af sundhedsskadelige stoffer med 90 procent, konstaterer Andreas Dindorf, Engineering Group Manager hos Opel, og tilføjer:
– Med Euro 6 begynder en ny udvikling. Så er spørgsmålet ikke længere, om en ny bil er ren eller ej. Alle nye biler er relativt set rene, de bliver blot endnu renere. Og Andreas Dindorf fortsætter:
– Fremtiden vil byde på endnu strammere regler, bl.a. med nye testprocedurer. Vi forventer indførelse af en ny testcyklus kaldet World Light-duty Test Procedure.
Han imødeser tillige, at der ved typegodkendelser af nye biler skal foretages emissionsmåling på biler, mens de kører i trafikken – måling af såkaldt Real Driving Emission.
Gennemgribende fornyelse
En anden metode til at mindske miljøbelastningen er at begrænse den tid, da bilernes motorer arbejder. Det kan ske ved effektivisering af motorerne i almindelighed og forbrændingsteknologien i særdeleshed.
Dét understreges af Opels igangværende arbejde med udvikling af tre nye motorer i 13 varianter, hvilket indebærer, at 80 procent af sidste års motorprogram i 2016 vil være erstattet af nye, mere effektive og renere motorer.
Dét laver katalysatoren
Udstødningsgassen fra en forbrændingsmotor indeholder uforbrændte kulhydrater (benzin), kulilte (CO) og kvælstofilter (NOx). Ædelmetaller i katalysatoren omdanner disse gasser og uforbrændt benzin til kuldioxid (CO2) og vand (H2O).
Siden Euro 1-normens indførelse i 1002 er katalysator-teknologien blevet stadig mere effektiv. Det samme gælder bilernes diagnosesystemer. Bl.a. sidder der nu sensorer på begge sider af katalysatoren for at optimere renseeffekten i denne.
En anden markant forbedring er integrering af katalysatoren i motorens udstødningsmanifold, hvilket har øget effektiviteten.
