Hele konceptet omkring Dacia kan opsummeres meget kort. Nemt og billigt. Og den nye Dacia Easy-R gearkasse er ingen undtagelse. Det er en fem-trins automatiseret manuel gearkasse (BVR) og altså ikke at forveksle med Renaults EDC gearkasser, der er dobbeltkoblings gearkasser. Prisen er til gengæld også cirka det halve af en EDC.
Easy–R gearkassen fås til to modeller på det danske marked: Logan MCV og Sandero Stepway med 0.9 TCe motorer – begge i den højeste udstyrsniveau.
Easy-R bliver nemmere
For begge motorer gælder det, at brændstofforbruget er det samme uanset gearkassen. Det betyder, at Logan MCV går 20,4 km/, mens Sandero Stepway præsterer et brændstofforbrug på 19,6 km/l.
Samtidig gælder det i øvrigt for alle Dacia, at de er udstyret med Stop & Start funktion. Easy– R gearkassen bliver introduceret i Danmark i denne uge som Frankfurt Motorshow.
Duster bedst
Duster er den mest populære Dacia, selv om den faktisk har næsten seks år på bagen og dermed er den ældste i rækken. Men den er langt fra færdig med at se godt ud. I første halvdel af 2015 er salget på knap 87.500 styk, hvilket er en stigning på 9,4 procent i forhold til samme periode sidste år.
Dacia Dokker van – så nemt er det
Forrige år fik Duster et mere markant facelift, nye motorer samt betydeligt bedre støjdæmpning, og her i bilens efterår er det tid til at kigge på nye farver, nyt indtræk og opdateret mediesystem.
Bakkamera
En ny farve er blevet introduceret – nemlig Altai Green, der erstatter den olivengrønne farve. Desuden er der kommet to nye indtræk, 16 tommer alufælge, og så er mediesyestemet Media Nav opdateret med blandt andet bakkamera.
Alle ændringer kommer også til Danmark. Bestiller man en ny Duster i dag, bliver det med de nye muligheder for udstyr.
Jeg vil gerne prøvekøre stepway van med automatgear. Ring gerne 4068 5292 bor i agtrup skov.
Hej Bjarne!
Jeg sendte din kommentar videre til Dacia. Har du fået prøvekørt din Stepway med automatgear?
Vh
Thomas