Opel rider højt for tiden. Corsa og Astra er blandt de absolut bedste modeller i deres klasse – og det skal den nye Zafira også gerne blive, hvis det står til firmaet fra Rüsselsheim.
Ny CDTI til Zafira og Insignia
Udefra er designet mere skarpt, sporty og i slægtskab med resten af den nye familie. Forlygterne er mere moderne, men det er ikke udformningen, der er så vigtigt så det, der er inde bag. Opel kalder det for LED Adaptive Forward Lighting, og det er forlygter, som kan forvandle nat til dag. Men mere vigtigt end det, kan de adaptive forlygter blive ved med at lyse med langt lyst, selvom der kommer modkørende. Lygterne har nemlig ni indbyggede lysprogrammer, som kan lyse ligepræcis udenom den modkørende bil, men stadig lyse rabatten op. AFL LED forlygter er standardudstyr på højeste udstyrsniveau Innovation.
Mere plads
I den nye Zafira kan man tilvælge sportssæder, som garanteret støtter din krop bedst muligt. Faktisk er de certificeret af tyske Aktion Gesunder Rücken, eller bare AGR, som er en interesseorganisation for sundere rygge, og hvis de ligner sæderne i Astra, er de nogle af de bedste på markedet.
Opel Astra ST – årets bil stationcar
Indvendigt er der blevet plads til mere plads. Med fem sæder i brug tager bagagerummet hele 710 liter oppakning, og med anden sæderække foldet ned stiger rummeligheden til 1.860 liter.
Opel holder tæt med motorprogrammet indtil videre, men lover at Zafira vil være den eneste model i sin klasse, som fås med både ‘dynamiske’ diesel-, benzin- og naturgasmotorer.