Fjerde generation af Škoda’s storsællert er parat. Den kommer som både plug-in-hybrid og mild-hybrid, har et varerum på op til 640 liter og kan fås med massagesæder, head-up-display og DSG-automatgear med shift-by-wire.
Octavisa er mærkets mest solgte bil. Nu er fjerde generation af OCTAVIA klar og den er længere, bredere og mere rummelig.
Plug-in er nyt
Octavia bliver den anden plug-in-hybridbil i Skoda-programmet. Elmotoren bliver på 75 kW (102 hk) og den suppleres af en TSI-benzinmotor på 115 kW (156 hk). Sammen yder de 150 kW (204 hk). Batteriet er på 13 kWh, og det giver en rækkevidde på el alene på 55 km (WLTP).
Mild-hybrid en mulighed
Helt nyt er det i Škoda med mild-hybridbiler. Den model er med en 1.0 TSI eTEC DSG med 81 kW (110 hk) eller en 1.5 TSI eTEC DSG med 110 kW (150 hk). Den er udstyret med en remdrevet 48 V-startermotor og et 48 V-litium-ion-batteri. Batteriet opsamler energien fra opbremsninger, som startermotoren så bruger til at hjælpe benzinmotoren ved accelerationer og til at trille på el alene. Det sparer brændstof og mindsker CO2-udledningen.
Škoda’s nye EVO-dieselmotorer, udleder op til 80 procent mindre NOx takket være en ny katalysatorteknologi. De nye 2.0-dieselmotorer kan fås med henholdsvis 85 kW (115 hk) og 110 kW (150 hk) med manuelt eller DSG-gear og 147 kW (200 hk) med DSG-gear.
Hvad angår benzinmotorer, er der udover ovennævnte eTEC-motorer også en 1.0 TSI med 81 kW (110 hk) og en 1.5 TSI med 110 kW (150 hk) med manuelt gear samt en 2.0 TSI med 140 kW (200 hk), DSG-gear og 4×4.
DSG-automatgearet er i øvrigt en nyhed i sig selv. Den nye Octaviaer den første ŠKODA til at benytte shift-by-wire-teknologi, hvor førerens valg bliver overført elektronisk til gearkassen.
Fronten har smalle forlygter, der kan fås med fuld LED-matrix-teknologi og dynamisk blinklys. Baglygterne kan også udstyres med fuld LED-teknologi og dynamisk blinklys.
Hatchback og Combi er blevet henholdsvis 19 og 22 mm længere, så de nu er 4.689 mm lange, mens bredden er øget 15 mm til 1.829 mm. Akselafstanden er 2.686 mm. Dimensionerne kan mærkes i den særdeles rummelige kabine, hvor der bl.a. er lagt 5 mm til knæpladsen på bagsædet, så der nu er 78 mm, og bagagerummet i Octavia Combi er vokset 30 liter, så det nu rummer hele 640 liter bagage og dermed er klassens største bagagerum. Octavia Hatchback rummer 600 liter – 10 liter mere end tidligere.
instrumentbord i flere niveauer
Som den første Škoda får Octavia et instrumentbord i flere niveauer. Nederst i den fritstående touchskærm på op til 10” er der en touchbar, der kan betjenes med en glidende bevægelse, og under den er der et område med dedikerede knapper til vigtige funktioner som f.eks. Driving Mode Select og Park Assist.
Man kan vælge mellem 10 forskellige farver i den nye LED-ambiente-belysning, som man kan bruge til at skabe lysscenarier som f.eks. daggry, sol eller overskyet. Der kommer også mulighed for at tilkøbe head-up display.
Der er ingen fastsatte priser endnu . Heller ikke på gule plader.