Sprinter. Alt Om Varebiler har testet Mercedes-Benz store kassevogn. Testversionen var en 214 i normallængde med højt tag. En god størrelse med et regulært lastrum. Motoren var en 2,2 liters diesel med 143 hk og et drejningsmoment på 330 nm.
I kabinen har Mercedes-Benz forsøgt at imitere designet fra personbilerne. Det betyder, at man har lavet noget, der ligner (lidt) det store digitale display, som man ser i personbilerne. Desværre bliver det lidt sørgeligt at se på, for reelt er det bare et stort stykke plast med en lille skærm i.
Når det er sagt, så er kabinen eller fin. Der er ikke prangende inovative løsninger. Der er til gengæld masser af aflæggeplads til kvitteringer, computer, kaffekopper og hvad man ellers har med sig i sit rullende kontor.
Motor og gearkasse
Mercedes har udviklet en ny 9-trins automatgearkasse til FWD Sprinter, som også er tilgængelig med en 6-trins manuel gearkasse. Testbilen var udstyret med det lækre automatgear med 9-trin. Det er ekstraudstyr, men det er dejligt at køre med. Tag det, hvis du har muligheden for det
Med en bruttovægt på
3.025kg. laster Sprinter pænt testbilen var drevet af en 2,1 liters motor med en effekt på 143 hk og et maksimalt drejningsmoment på 330 Nm fra 1200-2.400 omdrejninger pr.
Skal du have flere muskler i din Sprinter, så skal du have træk på baghjulene. Så har Mercedes en 3,0 liter 190 hk motor.
Hvordan kører den?
I den seneste aftapning af Sprinter er der mulighed for masser af lækkert udstyr. Vi har nævnt det velfungerende automatgear og i den testede varebil var der også en ganske glimrende udgave af Mercedes Benz fartpilot.
Motoren er godt gående. Der er masser af kraft i hele registret (vi testede uden last på ) og både på lande- og motorvej køre Sprinter 214 godt. Og selv om kassen var tom (altså lastrummet) så lå Sprinter fint på vejene uden at være urolig.
Den lette elektriske servostyring gør det muligt at køre i byen, uden at overarmene bliver trætte. Bakkameraet giver gode billeder bagud og det gør det muligt at se, hvad der foregår bag ved bilen. Og bakke heeeelt tæt på, når pladsen er trang. Det vil de bybude, der vælger en Sprinter sætte pris på. På landevej ved højere hastighed er styretøjet lidt nærig med feedback, men det er i småtingsafdelingen.
Kabinen er et mysterium på nogle områder. Jeg ledte desperat efter en USB-port, så jeg kunne lade min telefon. Den fandt jeg ikke.- Mercedes har kun ‘nye’ USB-stik, der eksempelvis kan bruges til Iphone X. Den type stik er jeg ikke nået til, så det kræver en adaptor. Til gengæld fandt jeg en masse aflæggeplads, men ikke af den fede slags.
Der var store fordybninger under forruden. De kan rumme masser af l***, men er åbne og inviterer til rod. Handskerummet er ikke særlig stort, så det rummer ikke de vigtige dyre ting, der skal gemmes af vejen, når man forlader bilen.
Under loftet er de klassiske ’hylder’. De er dejligt store og der er alt godt. Generelt savner jeg smarte gode løsninger, der gør livet bag rattet lettere. De fleste gode løsninger kan man købe sig til i ekstraudstyrskataloget. Men standardkabinen imponerer ikke.
Lastrummet
I den testede Sprinter var der et bart lastrum med gode surekroge og let indstigning gennem både side- og bagdøre.
Testbilen koster 333.005
kr. inkl. afgift ekskl. moms.
Mercedes-Benz Sprinter fås fra 280.405 kr. Inkl. afgift ekskl. moms.
Synes det er lidt synd at testpersonen ikke engang har været inde i bilen, for selv på det billede der er til artiklen kan man se et USB udtag som der ellers står der ikke forefindes.
Hej Jan,
Jeg kørte godt 200 km i bilen, så jeg har været lidt inde i bilen.
Jeg forsøgte at montere mit kabel i de to porte, som man aner oppe til højre på billedet flere gange. Men, det lod sig ikke gøre.
Selv er jeg nu i tvivl om det er mig, som den er gal med. Det ene stik var umiddelbart ikke det kombatibelt med usb. Det er det længst til venstre. Når jeg først på sommeren skal teste den baghjulstrukne version vil jeg forsøge – igen.
mvh
Thomas
/altomvarebiler.dk