Transportministeriet har udarbejdet et lovforslag, der skal ændre loven om godskørsel. Loven gælder i dag kun for lastbiler, men ministeriet foreslår, at man udvider loven, så den også kommer til at omfatte varebiler.
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil loven træde i kraft den 1. juli i år. Det vil betyde, at varebilvognmænd skal ind under en tilladelsesordning, hvor de skal opfylde mange af de samme lovkrav som lastbilvognmændene. På en del punkter er kravene dog ikke helt så strenge som for den tunge transport.
Indholdet stemmer ikke med regeringens politik
Ministeriet og regeringen giver tydeligt til kende, at lovforslagets indhold strider imod regeringens politik. Men regeringen er så at sige blevet tvunget til at udarbejde lovforslaget.
Det skyldes, at et flertal uden om regeringen for et par år siden vedtog et såkaldt beslutningsforslag. Det skete den 31. maj 2016, hvor Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti blev enige om, at godskørselsloven skulle ændres.
Og da disse partier udgjorde et flertal uden om regeringen, kunne de pålægge den siddende regering at udarbejde et lovforslag om ændring af loven.
Varebilsudvalg eller syltekrukke
Dette skete som bekendt ikke lige med det samme. Regeringen nedsatte nemlig et varebilsudvalg. Udvalget skulle vurdere, om formålet med beslutningsforslaget kunne opnås ved at lægge varebilerne ind under godskørselsloven, eller om formålet lettere kunne blive opfyldt på anden vis.
Fortalere for ændring af loven kaldte varebilsudvalget for en syltekrukke. De mente, at det kun kunne gå for langsomt med at få skabt ordnede forhold. Det vil sige bekæmpe sort arbejde, socialt bedrageri, illegal arbejdskraft, konkursrytteri og overlæs i varebilbranchen.
Lovændring vil ramme de lovlydige
Regeringen er dog af den opfattelse, at en lovændring vil ramme en masse lovlydige virksomheder med administrative og økonomiske byrder, som ikke vil stå mål med resultaterne. Argumentet er, at man ikke vil kunne håndhæve ordningen og dermed alligevel ikke vil kunne komme snyderiet og bedrageriet til livs.
Desuden vil lovforslaget “vanskeliggøre deleøkonomiske tiltag, som regeringen i øvrigt forsøger at fremme,” hedder det i høringsbrevet.
Fremmed regning
Men nu er lovforslaget altså et faktum. Det er sendt i høring hos en lang række virksomheder, organisationer, brancheforeninger, nævn, myndigheder, fagforbund og styrelser. Høringsfristen er den 9. marts 2018.
Hvis forslaget bliver til lov, vil den – alt efter ens perspektiv – ramme eller tilgodese varebiler med en totalvægt på mellem 2 og 3,5 tons, og som kører med gods for fremmed regning. Det vil sige gods, der ikke på nogen måde tilhører eller har tilknytning til brugeren af varebilen.
Små forsendelser
Men loven rammer ikke varebiler, der kører med pakker, der vejer under 11 kg/stk. Grunden til dette er, at man ikke ønsker at regulere de varebiler, der kører med aviser, reklamer og andre småforsendelser. Dette er i øvrigt ofte de mindste varebiler under to tons.
Loven får heller ingen betydning for dem, der kører med gods, som de f.eks. ejer, lejer eller udlejer. Man rammes heller ikke, hvis godset bruges til køb, salg, fremstilling eller reparation. Håndværkeren der triller ud til byggepladsen med værktøj og materialer er altså ikke omfattet af loven.
Kursus til 5000 kr pr deltager
Men alle de varebilvognmænd og -chauffører, der rammes, kan imødese en vifte af krav. Grundlæggende skal de have en tilladelse til at drive vognmandsforretning. For at få en sådan tilladelse, skal man opfylde visse faglige kvalifikationer og dokumentere, at man har likvide midler og desuden opfylde krav om økonomi, restancer, god skik, virksomhedsform samt uddannelse af chauffører.
Det foreslås, at nye vognmænd skal gennemgå et vognmandskursus. Et sådant vil koste ca. 5000 kr pr deltager. Der stilles også krav om grunduddannelse og efteruddannelse af chauffører.
Mindre likviditetskrav end lastbilvognmænd
En varebilsvognmand skal have en egenkapital på 13.500 for den første tilladelse og 6750 kr (9000 og 5000 euro i gældende ret) for hver efterfølgende tilladelse. Det er cirka en femtedel af det krav, der stilles til de tunge vognmænd.
Til gengæld vil det koste et gebyr på 1500 kr for en varebilvognmand at få en tilladelse, mens dette er gratis for lastbilvognmændene. Som et alternativ foreslås det, at man betaler et gebyr pr. ansøgning. Da en ansøgning kan vedrøre tilladelse til flere varebiler på én gang, vil en sådan model i højere grad tilgodese de store virksomheder, som har flere varebiler.
Desuden foreslås, at varebilchauffører betaler samme gebyr som lastbilchauffører for udstedelse af uddannelsesbeviser – nemlig 155 kr.
Skal følge overenskomsten
Reglerne om gæld, konkurs, strafferegister og god forretningsskik foreslås videreført fra den nuværende lov. Det betyder blandt andet, at man må ikke have forfalden gæld til det offentlige på mere end 50.000 kroner.
Indehaveren af en tilladelse skal desuden følge de gældende, kollektive overenskomsters løn- og arbejdsvilkår.
Ekstraudgifter ikke dækket af Finansloven
De forskellige gebyrer skal dække de udgifter, som Transportministeriet får, når de skal håndtere ansøgninger og føre tilsyn. Disse udgifter er nemlig ikke dækket af Finansloven. Transportministeriet anslår, at omkostningerne vil løbe op i 2,5 millioner kroner pr år.
Også Skat og politiet ventes at få flere omkostninger som følge af lovændringen.
En national lov
Hvis lovforslaget vedtages, bliver det en national lov, der kun gælder for Danmark og for dansk registrerede vognmænd. I EU er der i øjeblikket ingen lov for godskørsel med varebiler, men der er noget på vej.
Europa-kommissionen fremlagde den 31. maj 2017 et forslag om at ændre de fælles regler om godskørsel. Forslaget går ud på at udvide reglerne, så de også kommer til at omfatte varebiler. Forslaget er til forhandling i EU.
Loven vil omfatte ca. 10.600 varebiler
I Danmark er der cirka 12.000 varebiler under 3500 kg, som kører gods for fremmed regning. Det fremgår af rapporten “Fakta om godskørsel for fremmed regning med varebiler,” der er udarbejdet af Incentive i 2017.
De fleste kører for postuddelingsvirksomheder og kurérvirksomheder. En del af disse vejer dog under 2000 kg og en del kører med lette pakker, der vejer mindre end 11 kg pr. stk. Når man trækker disse fra, er man nede på cirka 10.600 varebiler, som er det antal biler, der vil blive omfattet af loven.
Du kan læse lovforslaget, høringsbrevet og høringslisten her:
Hej
Vil det sige hvis jeg har en ford transit Connet, som jeg bruger til og køre aviser i skal jeg have en vognmands tilladelse. Fordi den overstiger 2000kg i total vægt
Hej Ib.
Du kan godt køre i en bil, der vejer over to tons uden at skulle have en tilladelse. Men kun hvis du kører med gods, der ikke vejer mere end 11 kg pr pakke. Typisk vejer hvert bundt aviser, som du skal løfte ind og ud af bilen, ikke mere end 11 kg. Er aviserne pakket i større enheder, hvor hver enhed vejer over 11 kg, skal du have en tilladelse. Det kan være hvis aviserne f.eks. står på paller, der skal håndteres med truck. Håber det svarer på dit spørgsmål. Ellers står der en masse om 11-kilos grænsen i lovforslaget, som du kan læse ved at klikke på linket nederst i artiklen.
Venlig hilsen
Jess Ulrik Verge
Kommer det også til at gælde f.eks. håndværkere.
Selv er jeg selvstændig, med butik. Jeg bruger min kassevogn til også at hente vare til kundeafhentning, samt at jeg indimellem leverer.
Gælder reglerne også, hvis omregistrerer bilen til privat?