Danskerne skal vide mere om elbiler og hvilken betydning det har for hverdagslivet at vælge en elbil.
Derfor kommer der nu en oplysningskampagne, der er søsat af to ministerier og en række organisationer.
Fordommene er mange om elbiler.
En elbil kan kun køre 80 kilometer på en opladning.
Den fungerer ikke som familie-bil.
Den skal køre mindst 500.000 kilometer, før den bliver lige så grøn som en dieselbil.
Og hvad med ladestandere? Er der overhovedet nok af dem?
De mange myter om elbiler, og dem vil Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-et og Transport- og Boligministeriet sammen med FDM og brancheorganisationen Dansk Elbil Alliance aflive.
Det sker med informationskampagnen, ”Sæt strøm til din bildrøm”, og formålet er at give danskerne klare svar på deres spørgsmål om elbiler
Kampagnen finder man på hjemmesiden www.SætStrømTilDinBildrøm.dk og på Facebook-siden af samme navn.
Her kan danskerne finde uvildig og opdateret information, der giver svar på de mest udbredte myter om elbilerne og opladning.