Dacia Sandero og Dacia Sandero Stepway fås nu som van. Priserne begynder ved 72.983 kr. excl. moms
Dacia Dokker er netop blevet erstattet af en helt ny Renault Express. Men det betyder ikke, at det er slut med gule plader på en Dacia. Dacia Sandero er nemlig netop godkendt som van og priserne er klar.
Priserne er i den lave ende for nye varebiler. De begynder ved 72.983 excl. moms for laveste udstyrsversion, Essential. Den kommer med blandt andet med LED lygter, autobreake, aircondition og radio med DAB.
Ønsker man at gå et trin op, så hedder modellen Comfort. Denne version har højdejusterbart førersæde, højde og dybdejusterbart førersæde, elektriske sidespejle i karosserifarve, parkeringssensorer, mediadisplay med fire højtalere. Prisen er her 85.003 kroner uden moms. Ønsker man bilen med det trinløse CVT-gear, er prisen 100.226 kr. uden moms.
Er man mere til den 37 mm højere og mere SUV-agtige Sandero Stepway, begynder priserne ved 94.307 kroner excl moms, mens man skal af med 104.848 kroner for comfort-versionen. Ønsker man også CVT-gear hedder prisen 118.991 kr. – igen her uden moms.
Den nye Sandero har omtrent samme mål som forgængeren – nemlig 4.088 meter, men så holder lighederne også op. Den nye Sandero er sænket med 10 mm foran og 20 mm bagtil.
Nyt front-design
Bilen har fået en helt ny Y- formet lyssignatur – både foran og bagved – og så har den fået nye, væsentligt bedre og smartere dørhåndtag. I kabinen er der en nydesignet kabine, der med få undtagelser, er omtrent ens uanset om man vælger Sandero eller Stepway versionen. Der er også kommet højde- og længdejusterbart rat, og der er armlæn med indbygget aflægningsplads. Der er som noget helt nyt blandt andet også keyless entry nøglekort og aircondition.
På infotainmentsiden er der tre forskellige muligheder. Basisversionen har mediadisplay. Det vil groft sagt sige, at man benytter sin telefon som radio/navigation mm. Ved hjælp af en app man downloader, kan man styre alt fra bilens kontrolfunktioner på rattet.
Næste niveau hedder Media display. Her har man en 8 tommer touchskærm med DAB-radio og med android og Apple carplay. Men uden indbygget navigation – også her kan man anvende sin telefon. Vil man have indbygget navigation så skal man vælge Media Nav systemet med en 10-tommers skærm med indbygget navigation.
Diesel er død
På motorsiden er diesel droppet, og der er to motorer til rådighed. Begge er 90 hk turbomotorer. Det, der adskiller er, at den ene er med seks trins manuelt gear – den anden model med CVT-gear – altså trinløst automatgear. Begge er nøjsomme. Den med manuelt gear har et forbrug på 5.3/l pr 100 km – eller lige knap 19 km literen, mens CVT-gearkassen betyder en smule højere forbrug – nemlig omkring 17 km literen.
Der er mange ting, der er ens mellem Sandero og Sandero Stepway – men designet er ikke en af dem. Stepway er 37 mm højere end den almindelige Sandero, og er endnu mere forskellige fra forgængeren end Sandero. Den er blevet mere rå at se på, og så har den blandt andet et smart system, hvor tagrælingen med et snuptag kan konverteres til tagbøjler.
Sandero og Sandero Stepway van har som alle Dacia tre års garanti/100.000 km.