Garmin har netop opdateret sine mobile navigations-applikationer Garmin StreetPilot og Navigon Europe. Opdateringerne omfatter mulighed for brug af sociale medieplatforme og inkluderer blandt andet integration med de nye sociale netværk Foursquare og Glympse.
Du får nu mulighed for at tjekke ind på et bredt udvalg af destinationer, få gode forslag og tilbud fra dine personligt indstillede POI’er og dele din position med venner og familie, alt imens rutevejledningen er aktiv. Opgraderingerne er tilgængelige nu i App Store (Garmin StreetPilot 2.3 og Navigon 2.3 til iOS) og i Google Play (Navigon 4.7.0).
En iPhone 5-holder og et nyt iPhone 5 Designer Car Kit er nu også tilgængeligt og vil ved brug af disse sammen med Garmin StreetPilot eller Navigon-appen forvandle en iPhone til et fuldt funktionsdygtigt navigationssystem.
Integereret med POI’er
Den integrerede Foursquare gør det nemt at få vist lokationer fra dette netværk på kortet og tjekke ind på dem ved ankomsten. Desuden får du adgang til en massiv og altid opdateret POI-database med informationer om seværdigheder i nærheden og få vist oplysninger om specielle tilbud. Når du forbinder din navigations-app med din personlig Foursquare-konto, vil dine personlige POI-valg blive vist alt efter din individuelle tjek-ind-adfærd.
Glympse er en funktion, som giver dig mulighed for at dele din position og destination med venner, familie og forretningspartnere på tværs af alle smartphone-platforme eller via internettet. Modtagerne kan informeres via SMS eller e-mail og på den måde nemt holde øje med ruten i en bestemt tidsperiode. Inviterede personer behøver ikke at hente en særlig applikation for at se Glympse. De skal bare være på nettet. Når du har startet din navigation med enten Garmin StreetPilot eller Navigon-appen har du let adgang til funktionen via Glympse-ikonet og kan nu dele din position med andre i varigheder fra ét minut og op til fire timer.
Nyt tilbehør
Jule- og nytårstilbud: I jule og nytårsperioden fra den 18. december til 6. januar giver Garmin 25 procent rabat på både mobile navigations-apps (Garmin StreetPilot og Navigon Mobile Navigator) i App Store og på Google Market Place. Desuden er der 35 procent rabat på in-app-køb af TrafficLive, Cockpit og Panorama View 3D i samme periode.
iPhone 5 Designer Car Kit forvandler din iPhone til en lille bil-navigator, når du har opgraderet din iPhone 5 til en mobil navigationsenhed med Garmin Streetpilot eller Navigon Mobile Navigator appen. Tilbehøret inkluderer en iPhone-holder med mulighed for betjening i både portræt eller landscape-position, en monteringsfod med sugekop og to USB-porteog koster 249 kroner.
iPhone 5-bilholder opgraderer et eksisterende iPhone 4 car kit til et iPhone 5 car kit. Når denne holder bruges med Designer Car kittet, holdes din iPhone 5 sikkert på plads i enten portræt eller landscape-format. Den koster 99 kroner.