Om du bruger et Bluetooth headset eller en anden form for håndfri forbindelse til mobiltelefoni, f.eks. stemmestyring via autoradio eller om du har telefonen i hånden, og bruger den, mens du kører bil, gør ikke væsentlig forskel, når det gælder trafiksikkerheden. Du er til fare, så længe du anvender mobiltelefonen under kørsel.
Det er i alle tilfælde det resultat, som Texas Transportation Institute ved Texas A & M University nåede frem til efter at have underøgt adfærd og virkning ved brug af mobiltelefon under bilkørsel.
Iifølge instituttets analyse handler det nemlig ikke om, hvordan du bruger din mobiltelefon, men alene det at du overhovedet bruger telefonen, mens du kører.
Forskere ved University of Alberta orkestrerede et indledende studie af sammenhænge mellem mobiltelefoni under bilkørselkørsel, hvilket førte til flere studier, der har bidraget til at sparke gang i debatten omkring mellem mobiltelefoni og trafiksikkerhed.
Nedsat opmærksomhed
Når det handler om at meddele sig via mobiltelefonen, kunne forskerne ikke spore nogen signifikant forskel på forsøgspersonernes opmærksomhed og sikkerhed i deres adfærd enten de tastede manuelt på deres mobiltelefon eller benyttede stemmestyret udstyr til skriftlig kommunikation via mobilteleforforbindelsen.
Forsøgspersonerne blev under alle omstændigheder tydeligt distraherede og mindre opmærksomme.
Selvom undersøgelsen ikke omfattede påvirkningen ved besvarelse af direkte opkald på mobiltelefonen, er lederen af forskergruppen, Christine Yager, ikke i tvivl om, mobiltelefoni under kørsel i alle tilfælde påvirker bilistens opmærksomhed negativt:
– Man bruger altid noget af sin opmærksomhed på at tænke over, hvad man skal sige, og det medfører uvægerligt en reduktion af reaktionsevnen!
Meningerne er delte
Spørger man derimod det amerikanske NHTSA; National Highway Trafic Safety Administration, er opfattelsen en anden. Instituttet har beskæftiget sig indgående med emnet og lavet egne undersøgelser, og har det det standpunkt, at så længe der anvendes håndfrit udstyr, er mobiltelefoni under kørslen i orden.
Dét synspunkt huer bestemt ikke NTSB, National Transportation Safety Board, som er et andet institut med fokus på trafiksikkerhed. Men for NHTSA er det afgørende ved anvendelsen af mobiltelefoni, at trafiksikkerheden bringes i fare ved manuelt betjening af mobiltelefoner under kørsel.
Ved University of Albertas studie blev 26 forsøgspersoner sat til at gennemføre en to minutter lang samtale i mobiltelefon, mens de gennemførte et testprogram i en køresimulator. Samtiig blev forsøgespersonernes hjerneaktivitet målt.
Forskellen på forsøgspersonernes reaktioner og adfærd, mens de talte i telefon, og ved gennemførsel af simulatortyesten uden telefonsnak, var markant. Forsøgspersonerne lavede langt flere fejl, når de snakkede under kørslen, ligesom deres hjerterytme og hjerneaktivitet viste et andet mønster end ved kørsel uden mobil snik-snak.
Selvom der ikke er draget nogle definitive konlusioner af de nævnte undersøgelser, synes det i det mindste klart, at mobilsnak såvel som enhver anden snak eller aktivitet, som ikke er direkte relateret til kørslen, vil påvirke denne ved at distrahere føreren og tvinge denne til at være opmærksomheden på flere ting ad gangen.