Mercedes-Benz udvider C-Klassen med en opdateret stationcar til september.
Linjerne bliver opdateret med et mere sporty look, nyere og nemmere teknologi men nok så vigtigt får den større varerum end sin forgænger.
Med et hold nye elektroniske assistenter flytter den sikkerheden endnu et markant hak opad, samtidigt med, at nye letvægts-konstruktioner, bedre aerodynamik og opdaterede motorer sænker forbruget og CO2-udledning.
Koneovervågning
Mercedes har valgt C-Klasse stationcar som scene for premieren på Mercedes connect me tjenesten, som for eksempel gør det muligt at koble sig online med bilen hvor som helst og når som helst og tjekke, hvor meget brændstof, der er på.
Det er jo smart, hvis du lige har lyst til at minde fruen om at tanke, så du ikke kommer ud til en tom bil næste morgen.
Det store C
Den nye C-Klasse vokser en del. Akselafstanden øges med otte cm 284 cm, den samlede længde øges med 10 cm til 470 cm, og endelig bliver den fire cm bredere, så der nu bliver 181 cm mellem spejlene.
I personbilsudgaven kommer det primært bagsædepassagererne til gode. De får 45 mm mere benplads, men der bliver bedre plads til skuldre, albuer og hoved på alle pladser.
Varerummet runder lige akkurat halvanden kubikmeter
Det sporty interiør i sædvanlig Mercedes-kvalitet er løftet direkte over fra sedanen og skaber en lækker og luksuriøs atmosfære. Ja, se selv lækkerierne i billedgalleriet oven over artiklen.
Touch-styret HUD
Den nye C-Klasse får en ny touch-pad, hvorfra du kan betjene alle funktioner med to fingerspidser. Ligesom på din smartphone. Den er 6,5 x 4,5 cm stor og indbygget i armlænet lige bag gearstangen.
Og så får C-Klassen HUD – Head Up Display, så en række informationer som hastighed, fartgrænser, navigation og oplysninger fra Distronic.
Distronic Plus er den adaptive fartpilot med en helt række aktive sikkerheds-features, som blev introduceret i S- og E-Klasserne sidste år.
231 hk og 31 km/l
I motorrummet bliver der valg mellem firecylindrede dieselmotor på 115 – 204 hk eller sekscylindrede benzinmotorer mellem 156 og 333 hk.
C 300 BlueTEC Hybrid er en firecylindret dieselmotor med 204 hk, som bistås af en 27-hestes elmotor, og til trods for det massive kraftoverskud, præsterer den et snitforbrug på op til 31 km/l.
C 350 Hybrid er en plug in hybrid med 208-hestes benzinmotor og 67 hk elmotor, som kommer til modelprogrammet lidt senere på sæsonen.
Læs mere om C-Klasse van på Mercedes-Benz’ hjemmeside her.