De sidste skridt på vej mod lanceringen af Mercedes-Benz eSprinter er i fuld gang.
Lige nu er den store elektriske Mercedes-Benz kassevogn på vintertest i iskolde Arjeplog i Sverige. Det sker inden bilen endelig kommer på markedet i anden halvdel af 2019.
Ifølge Mercedes-Benz kommer eSprinter med et batteri på 55 kWh, der selv under de ekstreme kuldegrader skal kunne klare 100 km på en opladning. Under mere normale vejrforhold lover Mercedes-Benz at den kan klare 150 km.
De sidste test af eSprinter skal også guíve fabrikanten mulighed for at pudse de sidste detaljer af omkring føreregonomi, opladning og køreegenskaberne under vanskellige forhold. ’
Den kommende eSprinter er den anden fuldt elektriske varebil fra Mercedes-Benz. Den første var Mercedes-Benz eVito, der kom i 2018.
Mercedes-Benz eSprinter:
• Batteri: 41.4 kWh eller 55 kWh
• Rækkevidde: 115 km med 41 kWh – 150 km med 55 kWh
• Lastevne: 900 kg (55 kWh) eller 1,040 kg (41 kWh)
• 80 % opladning på 30 minutter