Full-size familiebus og 400 kilometers rækkevidde. For få år siden en uopnåelig drøm, men nu smider Mercedes-Benz sig ind i kampen om de købedygtige elbil-kunder, der har brug for masser af plads.
Det er en miljøbevidst taxa-chaufførs våde drøm og en øko-flippet fodboldmors ultimative transportmiddel. Sig goddag til Mercedes-Benz EQV, der har en rækkevidde på 400 kilometer og som kan kan oplades til 80 procent på mindre end 45 minutter.
Den nye Mercedes-Benz EQV bliver præsenteret på Frankfurt Motor Show, men allerede nu er sløret løftet for bilens udseende, ligesom der også er frigivet masser af detaljer om bilen.
Fart på opladningen
En evig kilde til irritaton med elbiler er, når der skal lades på farten og man kommer ud over bilens rækkevidde på vej på eks. ferie.
Men Mercedes_Benz har gjort en indsats for at bringe ladetiden ned. EQV får en seriøs ‘madpakke’. Batteriet er 100 kWh og kan ifølge Mercedes-Benz få bilen ud at køre 405 km.
Ladestikket er placeret i kofangeren foran, og der er tale om et stik af typen CCS. EQV er kompatibel med almindelige opladningsstandere og wallboxe med Type 2-kontakter såvel som hurtigladere med CCS-kontakt til jævnstrøm.
Når der lades i almindelig ladestander eller wallbox, anvendes bilens indbyggede oplader på 11 kW, og her kan en fuld opladning klares på omkring 10 timer.
Med hurtigopladning fra eksempelvis IONTY-netværket kan EQV derimod lade med en effekt på op til 110 kW, hvilket gør det muligt at lade batteriet fra 10 – 80% på under en time.
Ikke noget autobahnlokomotiv
Mercedes-Benz bygger autobahn-missiler, men EQV er ikke sådan et. Topfarten er begrænset til 180 km/t o
Den elektriske motor har en maksimal effekt på 150 kW, hvilket giver bilen en topfart på 160 km/t. Elmotoren leverer 203 hk/150 kw.
Ægte multipurpose
EQV’s batteri ligger i bunden af bilen.Det giver en flad bund, som detskal i en bil af denne type. Den flade bund gør det muligt med et hav af konfigurationer af sæder og borde.
Der er mulighed for 6 sæders luksusshuttlebus, eller versioner med 7 eller 8 sæder til taxachauffører og fodboldhold.
Der er endnu ingen priser på den nye Mercedes-Benz EQV og hvornår de første biler ruller af samlebåndet er uvist.