Hvis du kigger på gadebilledet i Danmark, ser du Sergio Marchionnes tydelige aftryk. Fiat 500 i mange varianter er med til at tagne det. Uden Marchionne havde Fiat muligvis været helt fraværende.
Der kører også små Jeeps rundt i form af Fiat-baserede Jeep Renegade og – Compass samt de store Cherokee og Grand Cherokee med Fiat dieselmotorer. Et billede som er endnu mere usikkert uden italienerens indgriben i den automotive verdenshistorie.
På rekordtid
Sergio Marchionne døde onsdag på et hospital i Zürich. Han døde så at sige med støvlerne på, for selv om den karismatiske FCA-chef længe har vidst, at manden med leen var på vej, så fortsatte han hårdnakket sit arbejde i spidsen for FCA.
En bilgigant, han selv opbyggede på rekordtid i asken af hensygnende Fiat og konkursramte Chrysler.
Løbet er kørt
For tre uger siden blev han opereret på det schweiziske hospital. Officielt en ukompliceret skulderoperation, men nu, hvor løbet er kørt, kommer sandheden frem.
Marchionne har kæmpet med kræft i over et år, men i stedet for at trække sig tilbage for at hellige sig familie og helbred, har han koncentreret sig om at gøre sit arbejde færdigt for at aflevere FCA til sin efterfølger i bedst mulig stand.
Gamblede – og vandt
På trods af den åbenbart stakkede frist og udsigterne til en livstruende operation havde han møder i kalenderen til denne uge.
Han spillede højt spil, da han grundlagde FCA med den opsigtsvækkende overtagelse af konkurstruede Chrysler. Et spil han vandt.
Post Marchionne
Hans sidste gamble var med døden. I den ulige kamp insisterede han på at holde sin tilstand hemmelig og styrke organisationen til tiden post Marchionne.
Ved at holde en rolig facade og fortælle historien om familiemanden, der ville nyde et langt otium, malede han billedet af en koncern med fuld kontrol over tingene – blandt verdens største bilproducenter.
Løgn eller takt
Hans nærmeste holdt tæt, og spekulanter røg enten på løgnen eller havde takt nok til at holde kæft, mens han kørte mod målstregen i kapløbet med døden.
Målstregen havde han selv sat op. 19. april 2019. Så længe skulle han leve for at fuldføre sin sidste store plan. Den dag skulle hans efterfølger udpeges, og Marchionnes arv ville være en komplet plan for koncernens fremtid.
Manglede kun én ting
Planen er for så vidt fuldendt med tegninger til blandt andet en komplet elektrificering af produktprogrammet. Den manglede bare en rolig overgang uden turbulens på aktiemarkedet.
Og det glippede. Hans efterfølger blev udpeget i hast forrige lørdag. Vinderen, Mike Manley, var én af tre kandidater, og det har afstedkommet uro i form af én af de to andre kandidaters øjeblikkelige opsigelse.
Ånden væk på tre dage
Så allerede nu er tingene forandret på en måde, som absolut ikke var i Marchionnes ånd. Interne konflikter blev løst internt, og det har været med til at styrke hans egen position som den målrettede kaptajn og virksomheden i almindelighed.
Han tiltrådte som styrmand i 2004, hvor han med det samme skar det tyngende fedt i form af en række undværlige direktører og mellemledere væk sammen med de modeller i porteføljen, der ikke var salg i.
Klar til finanskrisen
Da skuden var vendt og alene sejlede med småbiler som indtægtskilde, var Fiat på tilsyneladende forunderlig vis klar til finanskrisen i 2008, og Marchionne nægtede at genoptage produktion af større biler.
I hvert fald ikke før hans økonomichef kunne præsentere en forretningsplan, der viste overskud for en sådan model.
Global spiller
I 2009, da de tre store i USA, alle var på vej ned med mand og mus, så han sit snit til at gøre Fiat til en global spiller. Han tilbød at overtage Chrysler og redde titusindvis af amerikanske arbejdspladser. Gratis.
Et tilbud, forretningsmanden Marchionne vidste, amerikanerne ikke havde råd til at sige nej til. Og i dag er resten historie.
Respekteret, elsket og beundret
FCA er en solstrålehistorie med den striktrøje-klædte og uprætentiøse italiener på toppen blandt skræddersyede jakkesæt.
Respekteret, elsket og beundret af alle. Muligvis med undtagelse af alt det tyngende fedt, han gennem årene har skåret fra.
En vis portion kynisme
For ingen tror vel på, at en topleder – i jakkesæt eller striktrøje – kan gennemføre så drastiske forandringer med så stor succes uden en vis portion kynisme.
Det første par år af sin regeringstid spillede han med på ulvekoblets præmisser i jakkesæt. Men til et møde i 2006 dukkede han op i den sorte striktrøje og jeans med hængerøv, der siden skulle blive hans varemærke.
Einsteins garderobe
Han havde flere huse og lejligheder rundt omkring i verden, og i dem alle havde han en solid forsyning af disse striktrøjer og jeans. På ægte Albert Einstein-maner gjorde det hverdagen nemmere for ham, og ingen forventede, at han dukkede op i andet.
Måske var det hans måde at udstille verdens oppustede bestyrelsesmænd og -kvinder. I hvert fald sparede han en del timer både hos skrædderen og foran spejlet før sine møder og offentlige optrædener.
Nåede ikke deadline
Men han nåede ikke helt frem til sin planlagte deadline den 19. april. Den harmløse skulderoperation var formentlig en langt mere alvorlig kræft-operation for den storrygende Marchionne.
I forbindelse med indgrebet blev han ramt af en blodprop, der satte en endegyldig stopper for hans virke.
