En undersøgelse foretaget af den japanske dækfabrikant Bridgestone påviser, at 78 pct. af europæiske bilister kører med et lavere dæktryk end foreskrevet af fabrikken. Undersøgelsen omfatter 28.000 bilisters adfærd og er blevet udført otte år i træk. Det bliver også påvist, at 25 pct. kører på dæk med mindre mønster end de lovbefalede 1,6 mm.
For lavt dæktryk øger brændstofforbruget, der anslås til at være ca. 3,9 mia. liter mere i Europa alene. Det svarer til 9,2 mio. ton CO2 foruden at være årsag til 150.000 ulykker. Ulykkerne skyldes for det meste dårligere vejgreb og længere bremselængde.
Det anbefales, som foreskrevet i bilens brugsanvisning, at dæktrykket kontrolleres mindst en gang om måneden med kolde dæk. Dæktrykket er anvist med en mærkat enten på førerdørens inderside eller på bagsiden af klappen over benzindækslet. Ellers står det i brugerbogen i indekset under ”dæktryk”.
Vær opmærksom på, at der på mange biler er forskel på normal last og fuld last. Det er en fordel at hæve dæktrykket at par streger for at gøre styringen mere skarp og samtidig sænke forbruget.
Kilopascal (kPa) Bar Psi (lb/inch2) Kp/cm2
150 1,5 21,8 1,53
160 1,6 23,2 1,63
170 1,7 24,7 1,73
180 1,8 26,1 1,84
190 1,9 27,6 1,94
200 2,0 29,0 2,04
210 2,1 30,5 2,14
220 2,2 31,9 2,24
230 2,3 33,4 2,35
240 2,4 34,8 2,45
250 2,5 36,3 2,55
260 2,6 37,7 2,65
270 2,7 39,2 2,75
280 2,8 40,6 2,86
290 2,9 42,1 2,96
300 3,0 43,5 3,06