Kia Stonic kan angribes fra to vinkler. Enten er den bare en hævet udgave af Kia Rio i et halvhjertet forsøg på at gøre sig i det voksende og givtige lille SUV-segment. Eller også er den det helt rigtige våben i en klasse, hvor Peugeot, Nissan og Renault regerer.
Begge dele er sandt. For Kia Stonic er baseret på Kia Rio; bare 43 millimeter tættere på himlen. Og den er altid forhjulstrukket, som det efterhånden er blevet normen i klassen. Men den er også et budgetvenligt alternativ med en enkelt interessant motor ud af fire mulige. Og den har vi testet.
Skåne mekanikken
Kia Stonic fås med tre benzinmotorer; to sugemotorer på 1,2 og 1,4 liter med 84 henholdsvis 100 hk. Begge kan klare opgaven. Oliebrænderen er den gamle 1.6’er med 110 heste og modellens bedste brændstoføkonomi.
Men stærkest er den lille trecylindrede 1.0 turbobenziner med 120 heste og et drejningsmoment på 171 Nm. Ikke overvældende set i det store billede, men det trækker helt nede fra 1.500 omdrejninger og op til 4.000, hvilket giver nogle muligheder for enten at skåne mekanikken og forbruget for nogle gearskift eller have lidt sjov med den.
Saft og kraft
Det sidste lyder måske lidt fjollet bestykningen taget i betragtning, men der er faktisk saft og kraft i miniputteren, og så er Stonic sat dejligt stramt op, så den kan bruges til narrestreger. Det hænger selvfølgelig sammen med, at de fire ben er blevet lidt længere, så den strammere affjedring har været nødvendigt for, at den kan holde balancen.
Og ud over underholdningsværdien betyder det, at den opfører sig pænt med fuldt læs til glæde for – i denne sammenhæng – varebilsudgaven. På motorvej giver det betryggende køreegenskaber, mens man ved lav hastighed godt kunne savne lidt blød komfort.
Varerumsindsatsen
Kia har alle dage været ambitiøse med deres varebilsombygninger. Adskillelsen er fint udført i hullet stål med navnetrækket CNC-skåret ud, så det ikke bare bliver en uigennemsigtig stålplade.
På samme måde er der kælet lidt for detaljen og finishen i varerumsindsatsen, så samme udskæring møder dig, når du åbner sidedøren. At de så har smækket det hele sammen med almindelige selvskærende skruer kan undre. Her ville en række popnitter og lidt maling pynte gevaldigt.
Rigelig kant
Adgangen til herlighederne er igen én af dem, der deler vandene. På den ene side har vi dem, der gerne vil kunne trække værktøj og materialer direkte ud af bilen uden at skulle løfte det over en kant. De bliver ikke glade for at stirre ned i dybet til bunden af varerummet i Kia Stonic.
Her kan vi til gengæld glæde dem, der er trætte af, at pakkerne vælter ud, når man åbner bagsmækken, fordi der har været lidt turbulens på turen ud til kunden. Her er rigelig kant til at holde på sagerne.
Højt bundniveau
Sikkerhedsmæssigt er der ikke meget koreaner tilbage i Kia. Træthedsassistent, nødbremse, kollisionsadvarsel og vognbaneassistent er standard i alle udstyrsniveauer. Det er et overordentligt sympatisk træk og klart med til at løfte helhedsindtrykket.
Det samme kan man sige om komfortudstyr som aircondition, elruder- og spejle, fartpilot med begrænser, firevejsjusterbart rat, højdejusterbart førersæde, Apple CarPlay, Bluetooth, 15-tommer alufælge, ratbetjening af lyd og fartpilot og lidt til.
Anbringelse
Førerpladsen er mage til den, vi kender fra Rio. Sporty og godt indrettet. Siddestillingen er lidt begrænset af varerumsadskillelsen. Det er næsten en selvfølge i denne klasse, men de fleste kan med hjælp fra det højdejusterbare førersæde og en varerumsadskillelse, der er trukket godt bagud, finde en acceptabel kørestilling.
Ind- og udstigning er betydeligt lettet i forhold til Rio, så alene det giver SUV-udgaven Stonic en vis berettigelse. Og vel inde bag rattet føler man sig godt anbragt.
Selvskærende skruer
Samlet set overrasker Kia Stonic van på en række områder. Dels fungerer den lille, stærke motor ekstremt godt, og så længe du holder den nede i omdrejninger, er benzinforbruget fint. Og så passer den godt til den lille SUV’s friske køreegenskaber.
Også det høje udstyrsniveau på både sikkerhed og komfort taler til Stonics fordel, omend Kia med held kunne opgradere den hårde plast og et par billige løsninger i kabinen. Det samme gælder for de selvskærende skruer.
