I maj 2019 vedtog et flertal i Folketinget, at der skulle indføres såkaldte miljøzoner i Danmark. Dette blev vedtaget med henblik på at stramme grebet om de ældre dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler.
Miljøzonerne findes dog ikke i hele landet, men er derimod begrænset til byer: København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense.
For at kunne køre i disse zoner, er der en række regler for miljøzoner, der skal overholdes. Blandt andet findes der køretøjer, der kun må køre i zonerne, hvis de er udstyret med et partikelfilter.
Hvad er reglerne for miljøzoner?
Det er ikke alle køretøjer, der er omfattet af reglerne. Det gælder nemlig kun for henholdsvis varebiler med en totalvægt op til 3,5 tons, busser samt lastbiler.
Desuden er der planer om at skærpe kravene frem til 2025, hvor gamle biler vil være omfattet af forbudet. Reglerne for miljøzonerne vil derfor bliver indført i tre trin.
1. trin: Fra 1. juli 2020
Det første trin har medført, at varebiler nu skal være udstyret med partikelfilter og være indregistreret 1. januar 2007 eller senere, hvis de skal køre i miljøzoner
For busser og lastbiler er det gældende, at køretøjerne skal være udstyret med et partikelfilter eller være indregistreret 1. januar 2015 eller senere.
2. trin: Fra 1. juli 2022
Når datoen runder 1. juli 2022, vil det ikke længere være muligt at nøjes med en varebil fra 2007. I stedet vil kravet være, at den skal være indregistreret efter 1. januar 2012 eller senere.
3. trin: Fra 1. juli 2025
På dette tidspunkt vil det foreløbigt sidste trin blive iværksat. Det betyder, at det fra 1. juli 2025 kun er tilladt at køre i miljøzoner i Danmark, hvis din bil er registreret første gang 1. september 2016 eller senere.
Der er undtagelser for reglerne
Der er dog en række undtagelser, der gør, at det kan lade sig gøre at køre i miljøzonerne i Danmark, selvom man ikke kan leve op til de førnævnte regler.
Reglerne er nemlig blevet strikket sammen på en sådan vis, at der i enkelte tilfælde kan gives dispensation til køretøjer, der ikke er udstyret med et partikelfilter. Det gælder for køretøjer, der er…
- … registreret som veteranbiler
- … registreret i udlandet og er ældre end 30 år
- … benyttet af politi, forsvar, redningsberedskab mv.
Ydermere er det muligt for borgere og erhvervsdrivende, der holder til i miljø- og nulemissionszonerne at få dispensation fra disse regler.