Bryggerigiganten Carlsberg har fået de første fem eksemplarer af en flåde af hybridbiler, som indgår i den grønne profil, som selskabet er igang med at skabe. Der er tale om fem Toyota Auris Touring Sport, som senere følges af yderligere syv hybridbiler. Carlsbergs begrundelse for at vælge hybridbiler: De kører over 50 procent længere på literen end vores andre benzinbiler, og det giver meget store besparelser”, siger Ole Hansen, som er ansvarlig for Carlsbergs danske vognflåde. Toyota har siden 1997 produceret og solgt flere end 6,0 mio hybridbiler. Prius var Toyotas første serieproducerede hybridmodel, som siden har udvidet modelpaletten med bl.a. den hybride Auris Touring Sport stationcar.