Nye regler for varebiler træder i kraft den første juli 2019. Det betyder, at der kommer nye tilladelses- og uddannelseskrav til vognmænd og førere af varebiler mellem 2.000 og 3.500 kg, skriver DTL – Danske Vognmænd.
Men ikke alle førere og ejere af varebiler bliver berørt. Dels er der selvfølgelig de helt små varebiler, og dels er der håndværkere og servicefolk, der kun kører med eget gods. De går fri.
Almisser
De nye regler er indført af primært to årsager. For det første skal de være med til at bekæmpe social dumping og løntrykkeri fra udenlandske varebiler, der fragter gods på Europas landeveje for almisser.
For det andet skal det dæmme op for den konkurrenceforvridning, det giver, fordi lastbiler er underlagt strengere krav om netop uddannelse og vognmandstilladelse
11 kilo
Reglerne gælder for alle varebiler på over 2.000 kg til og med 3.500 kg, der fragter pakker med en samlet vægt på over 11 kg pr. styk.
I de tilfælde er det omfattet af godskørselsloven, og så medfører det nye krav til både varebilsvognmænd og varebilschauffører.
Firma eller fremmed regning
Hvilke krav, der gælder for dig, afhænger af, om du kører ’firmakørsel’ eller ’godskørsel for fremmed regning’ i varebil.
Varebiler, som anvendes til firmakørsel, skal fra den 1. juli 2019 registreres hos Motorstyrelsen. Firmakørsel er transport af gods, som tilhører den virksomhed, der er registreret som bruger af køretøjet.
Køb, salg eller leje
Der er også tale om firmakørsel, hvis der transporteres gods, som virksomheden lejer, låner, udlåner eller er i besiddelse af med henblik på for eksempel køb, salg eller reparation.
Der er tale om godskørsel for fremmed regning i varebil, hvis du transportere gods mod betaling, og godset ikke tilhører eller er knyttet til den registrerede bruger af køretøjet.
Skrammelkasse og et lille kort
Hvilke krav, der gælder for dig, afhænger af, om du kører firmakørsel eller godskørsel for fremmed regning i varebil. De nye regler medfører en del besvær og ekstra udgifter for den lette del af transportbranchen.
Blandt vognmænd og førere er der både for og imod, men nok så vigtigt er det, at reglerne gælder for alle, så det ikke længere er muligt at købe en gammel skrammelkasse og køre varer for fremmed regning med et lille kørekort.
Firmakørsel
Varebiler, som anvendes til firmakørsel, skal fra den 1. juli 2019 registeres hos Motorstyrelsen. Firmakørsel er transport af gods, som tilhører den virksomhed, der er registreret som bruger af køretøjet.
Der er også tale om firmakørsel, hvis der transporteres gods, som virksomheden lejer, låner, udlåner eller er i besiddelse af med henblik på f.eks. køb, salg eller reparation.
Godskørsel for fremmed regning
Godskørsel for fremmed regning er transport af gods mod betaling, hvor godset ikke tilhører eller er knyttet til den registrerede bruger af køretøjet.
Fra den 1. juli 2019 er der nye tilladelses- og uddannelseskrav til vognmænd og chauffører, som udfører godskørsel for fremmed regning i varebil.
Find svar på Varebilskrav.dk
Færdselsstyrelsen har oprettet hjemmesiden Varebilskrav.dk, som beskriver de nye regler og giver svar på de spørgsmål, som varebilsvognmænd og -chauffører måtte have i forbindelse med de nye regler.