Sprinter du i hverdagen rundt i en Mercedes-Benz på jobbet og hænger ved stuealteret i weekenden for at se Formel 1, så er en T-shirt og perfekt formet cap med Lewis Hamiltons navnetræk – eller Nico Rosbergs – måske lige noget for dig.
Ellers kan du i Mercedes-Benz Collection vælge og vrage mellem stort og småt, fra et klassisk kronometer med rem til regntæt vindstopper i polyamid – og med hætte. Eller fra en let og lækker quiltet ærmeløs vest med lommer til en gedigen nøglering med fletværk.
Bredt udvalg
Alternativet kan være et par solbriller eller en rummelig computertaske med hank og bærerem. I alle tilfælde er der tale om lækkerier fra den Mercedes-Benz Collection, der er lavet til folk, der kører med stjerne på fronten, hvad enten det er en Sprinter, Vito, Citan, en stationcar eller en af de forskellige SUV-modeller fra bilproducenten i Stuttgart.
Der er noget at vælge iblandt for både ham, hende og børnene, og udvalget strækker sig fra det praktiske til det eksklusive, og fra det klassiske til det moderne, så der er noget at komme efter til brug i varebilen og mesterbilen både på vejen til arbejdspladsen og kundebesøget.