Der er som bekendt en iøjnefaldende forskel på æbler og pærer, men der kan være endnu større forskel på pærer og pærer – i det mindste når det gælder forlygtepærer til biler. Og ikke bare fra et fabrikat og type til et andet, men også på pærer, som burde være identiske.
Dét fremgår af en testrapport i det seneste nummer af FDM’s medlemsblad ”Motor“. Testen, som er lavet i samarbejde med Philips-gruppens tyske testlaboratorium, munder ud i tankevækkende resultater og konklusioner. Det kan synes pærelet at håndtere udskiftning af lygtepærer, men man skal bare ikke stole blindt på billige halogenpærer.
22 pærer testet
Med udgangspunkt i 22 forlygtepærer af vekslende fabrikat og type, som findes i almindelig handel og som anvendes af autoværksteder blev pærerne testet under samme forhold for at afdække ydelse og kvalitet i forhold til prisen, der ifølge rapporten spændte fra 45 til 145 kr. stykket. Altså en prisforskel på op til 200 kr.
Teknisk er konklusionen ikke til at misforstå: man får, hvad man betaler for! Med andre ord: kvalitet og pris følges ad.
De dyreste pærer er bedst, pærerne i Top-3: Philips X-tremeVision +100 %, Philips VisionPlus +60 % og Osram Night Breaker Plus +90%.
Og bagest i rækken – med kvalitetsbedømmelsen ”ringe“ – kom: Biolight Super White Xenon og Raze fra THansen og Billampa fra Mekonomen. Hovedsageligt på grund af problemer med tendens til blænding, uens afgrænsning af lys og mørke og vanskeligheder med korrekt indstilling af lygterne.
Svingende produktionskvalitet
Foruden betydelige forskelle i lysudbyttet afslørede FDM’s af forlygtepærer tillige en svingende produktionskvalitet, idet selv pærer med betegnelsen ”gode“ viste så store forskelle, at en pære, der er gået i sort, ikke bare kan udskiftes med en ny, men at det ofte også kræver en justering af lygtens indstilling for at lyse korrekt.
I øvrigt er det god latin at skifte pære i begge lygter, dersom én er gået i sort. Det giver sikkerhed for ensartet lys i begge sider. Den tiloversblevne pære kan gemmes, så der ligger en ekstra i bilen, så det er muligt at fortsætte kørslen til tankstation eller værksted, selvom en forlygte går i sort.
40 meter til forskel
FDM-testen afslørede forskelle i lysstrålernes rækkevidde på op til 40 meter mellem testens bedste og ringeste pære, og dét er jo ikke uden betydning for køresikkerheden i en bælgmørk vinteraften eller nat. Især på dage med regulært vinterføre.
Forskellen i lysudbyttet indebærer ved 60 km/t, at en eventuel forhindring først ses 2,5 sek. senere end ved kørsel med optimal belysning, og det kan i værste fald få alvorlige konsekvenser.
De fleste alvorlige trafikulykker sker faktisk ved hastigheder omkring 50-60 km/t, så merprisen for den bedste pære kan let vise sig at være givet godt ud.
Og så lige noget om lygteføring!
I øvrigt er testrapporten suppleret af en fin og overskuelig gennemgang af reglerne for korrekt lygteføring. Det er nemlig noget, som mange bilister har det svært med. Nogle fjumrer og andre sjusker med det – men trafikkulturen bliver ikke bedre, end vi hver især gør den til.
Da man skal være medlem af FDM for at kunne logge ind på ”Motor på nettet“, kan vi ikke henvise til et link, men essensen af den relevante testrappport fremgår i det mindste af ovenstående.
Medlemmer kan logge sig på via:
Se i øvrigt mere om kørsel med mørklagte lygter på dette link:
