Er din firmabil en Ford Transit eller Transit Connect fra årgangene 2000 til 2006, er der nu penge at spare på reservedele. Ford har for nyligt sænket priserne på en række sliddele. Der er tale om besparelser fra 12 pct. på et luftfilter og op til 72 pct. på et koblingssæt.
Mellem disse yderpunkter er der afhængigt af model varierende besparelser på reservedele som bremseskiver, bremseklodser, olilefiltre, luftfiltre, brændstoffiltre, koblingssæt, udrykkerlejer og slavecylindre til koblinger, svinghjul, hjullejer foruden hjulophængskomponenter som sving- og bærearme samt reaktionsarme.
Til benefice for nye og gamle modeller
Med det in mente kan det måske betale sig at smutte en tur omkring dit autoværksted og få kikket på mekanikken, hvis denne trænger til lidt opmærksomhed.
Prisfaldet på de nævnte reservedele kommer samtidigt med Fords komplettering af det nye varebilprogram bestående af Transit, Transit Custom, Transit Connect og Transit Courier, der markedsføres med særlig vægt på at være udviklet til at sikre lavest mulige driftsomkostninger for brugerne.
Denne produktstrategi skal imidlertid også komme brugere af ældre modelgenerationer til gode, så nu kan du overveje, om du vil gøre brug af det.