Ford Ranger er uden sammenligning det nærmeste, vi kommer på en ægte amerikansk pickup truck her til lands. Ellers skal du i gang med parallel-import af verdens mest solgte bil, Rangers storebror Ford F-150, og så kan det godt være, du kommer til skideballe hos miljømyndighederne lige før, de forenede benzinselskaber byder dig velkommen med rød løber og syv-retters menu.
Med sin stille rumlen fra den fembenede 3,2-liters turbodiesel med 200 hk og tilhørende 470 Nm drejningsmoment formidlet gennem en seks-trins automatgearkasse er den større, stærkere og velsagtens mere arrogant end nogen af de andre one-ton pickupper, vi har på markedet herhjemme.
Shitkicker
Motoren er iøvrigt den samme maskine, der trak den store Transit Jumbo frem til afløsning kom i 2013, hvor det hele overgik til den nye 2,2 Dura Torque, som du også kan få til Ford Ranger.
Foretrækker du manuelt gearskifte – eventuelt for at komme op i nærheden af en brændstoføkonomi på næsten 10 på literen – er den vejen frem. Men så mister du lidt af den shitkicker-oplevelse, der følger med en 3.2 Aut. Rap Cab Wildtrak.
Aldrig bedst
Dermed ikke sagt, at den kører om hjørner med de andre. Med firehjulstrækket slået fra ved almindelig landevejskørsel, når den ikke en gang op på siden af Nissan Navara. Og i vildt terræn er det stadig VW Amarok, der styrer med sine afsindigt effektive assistentsystemer.
Og selv i 2017 er der ingen dokumenteret grund til at noget som helst andet end Toyota Hilux, hvis du alene går efter kvalitet – endsige tv star quality som vi så det på Top Gear for efterhånden mange år siden.
Bortset fra udstråling
Men Ranger har noget, de andre ikke har. Den besidder sin helt egen bonderøvs-mentalitet og glæde ved livet på job og i fritiden, så du kan være bekendt at smøge ærmerne op og blotte dine tribal-tatoveringer. Papegøjepladerne på testbilen er altså helt på sin plads.
Forsøger man at forklare det, kommer man hurtigt på dybt vand. Overordnet handler det om en solid tung fornemmelse, når man håndterer den. Lyden er en væsentlig faktor, automatgearet en anden. Tatoveringerne kan ganske udmærket ligge og flyde i vindueskarmen under alle forhold.
DJØF’er med salat
Sammenligner man med for eksempel Nissan og VW, føles de som om, der står ingeniører med lommeregnere og linealer bag hver detalje, mens Toyota bare har gennemtestet alt, så det kniber med nyheden på udgivelsestidspunktet.
Hos Ford føles det som om, der har været en grovsmed med inde over. Formentlig med en Budweiser i hånden og en ribeye på grillen. Vi ved godt, at det nok snarere er en DJØF’er med salat på tallerkenen, men resultatet er altså i orden.
Gammeldags skiftestænger
Man får bare lyst til at skrue et gunrack op i bagruden og en styrtbøjle udenpå, så vennerne har noget at holde fast i på vejen hjem fra jagten. Og skulle turen gå via en besværlig skovvej, kobler du bare 4WD til med et drej på den lille knap ved siden af gearstangen.
Det kan du gøre ved hastigheder på op til 120 km/t, og selv om det måske ikke er så råt og sejt som de gammeldags skiftestænger, så falder det rigtigt fint ind i hele jargonen omkring sådan en moderne mudderfræser.
Bønderne i Sydamerika
Pickupperne er de bedste terrænbiler, du kan købe i en butik. Bygget som solide lastbiler og med en frihøjde, der skræver over en labrador på walkabout, er de det tætteste, vi her på egnen kommer på den skudsikre multibil.
Men ingen af dem er bygget til Europa. Fabrikkerne bygger komfortable kæmpe-pickupper i tykt stål til deres amerikanske kunder, som køber dem i hobetal. Og de bygger små billige pickupper til bønderne i Sydamerika, Asien og Sydeuropa.
Trekvart million
De pickupper ender med at blive de eneste på Europas markeder, fordi vi aldrig har ofret penge på den type køretøjer. Og det er på grund af den amerikanske tradition, at Ranger formår at skille sig ud i forhold til konkurrenterne.
Og skulle du gå og ærgre dig over, at en Double Cap koster trekvart million på hvide skilte, så tør øjnene. Bagsæderne er de rene torturbænke, så det er helt fint at flå dem ud og give plads til værktøj og jagtvåben.
Snave i Rap Cab
Rap Cab’en har stadig selvmordsbagdøre. Det giver en formidabel åbning, og i modsætning til både Single Cab, som ikke føres i Danmark, og Double Cab, der har varerumsadskillelse, giver den mulighed for at lægge forsæderne ned.
Det giver dels mulighed for at finde den bedste siddeposition, men også for at lægge sæderne helt tilbage, så du i ægte amerikansk teenage-stil kan køre afsides og snave med kæresten.
Vadedybde
Men tag nu ikke fejl af Ford Ranger. For selv om vi ikke er helt på Amarok-niveau, så er det ikke kun i storbyjunglen, den føler sig hjemme. Også i skovbund og på pløjemark begår den sig fænomenalt.
Frihøjden er på 23 cm, og både til- og frakørselsvinklerne er på 28 grader. Vadedybden er på imponerende 80 cm.
Sin egen måde
For entreprenørerne er det rart at vide, at anhængervægten er på 3,5 ton, ligesom lasteevnen er på lige omkring et ton afhængigt af variant. Og så kan den fås med alle de nyeste sikkerheds- og assistentsystemer – inklusiv TSM, der holder styr på slinger med traileren.
Så alt i alt er det papir på, at Ford Ranger på trods af sin rå fremtoning og cowboy-mentalitet trods alt kan bide skeer med de bedste. Den gør det bare på sin egen måde.
