Den helt nye Ford Ranger Raptor er en bil til den eventyrlystne. Med et robust og aggressivt ydre er Ford Ranger Raptor klar til terræn – men vigtigst af alt. Den kan trække en kæmpe trailer.
Den helt nye Ford Ranger Raptor er alsidige og højtydende udgave af Europas bedst sælgende pickup nogensinde.
Det er Ford Performance, Fords ’sport-udviklede’, der har udvikledet Ranger Raptor. De har udstyret den med en biturboversion af Fords 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor med 213 hk og 500 Nm moment samt Fords helt nye 10-trins automatiske gearkasse, som den har tilfælles med Ford F-150 Raptor.
Ford Ranger er Europas mest solgte pickup. Ford har i første kvartal af 2019 solgt 13.600 Rangers – en stigning på 15 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Robust men raffineret
Ford’s Ranger Raptor, har en frihøjde, der er øget med 53 mm i forhold til Ranger XL, og sporvidden er øget med 150 mm, mens FOX-støddæmpere med Position Sensitive Damping optimerer affjedringen – både når der køres under moderate forhold på veje og ikke mindst når du er offroad.
All-terrain-dæk fra BF Goodrich er blevet specielt udviklet til den nye Ranger Raptor. Med 838 mm i diameter, 285 mm i bredden og et design med stærke dæksider og et slidbanemønster til enhver situation er Raptor sat op, så den både kan køre på asfalt og i terræn.
Ranger Raptors chassis har en vadedybde på 850 mm og en frihøjde på 283 mm, mens dens tilkørselsvinkel på 32,5 grader og rampevinkel og frakørselsvinkel på 24 grader giver optimale muligheder i stejle terræner.
Ud over Rangers normale beskyttelsespaneler under motoren er den nye Ranger Raptor også udstyret med en 2,3 mm tyk plade af højstyrkestål, der beskytter bilen under kørsel i hårdt terræn og er over 60 procent tykkere end de standard beskyttelsespaneler.
Og de færreste kommer jo alligevel til at pløje gennem urskoven. Det Ford Ranger raptor skal bruges til er at trække tunge ting på overbevisende facon. Det lover Ford, at bæstet kan. Anhængervægten er 2500 kg, mens ladet måler 1560 x 1575 mm med en bagklap, som understøttes af Lift Assist Tailgate, der gør den lettere at lukke. Dertil følger to bugseringsøjer både for- og bagtil, der kan tåle at du trækker henholdsvis op til 4635 og 3863 kg.
Standard med førerassistanceteknologi
En lang række førerassistance- og sikkerhedsteknologier er også blevet standard. Heriblandt finder man Roll Stability Control, der hjælper med at holde bilen stabil, bakkestartsassistance og bakkeafstamningskontrol, der assisterer med start og stop op og ned ad stejle bakkesider.
I den nye Ranger Raptor kan du med Fords SYNC 3-infortainmentsystem styre både lyd, navigation og kompatible smartphones. Som noget nyt kan man i Ranger Raptor aktivere satellitnavigation fra dens 8” touchskærm, hvis man er langt fra alfarvej. Systemet tegner også et digitalt spor i navigationssystemet, som viser den rute, man har tilbagelagt, så man altid kan finde nemt tilbage i vildnisset.
De forstærkede sæder er designet til at give støtte og komfort ved høje hastigheder i ethvert terræn. I kabinen er der udstrakt brug af blå syninger og læderdetaljer. Skiftepaler i letvægtsmagnesium bag det skræddersyede rat med Raptor-logo sørger for knivskarpt gearskifte, hvis du selv gider gøre det.
Ford Ranger Raptor forventes lanceret i Danmark september 2019 med en pris på 373.400 kr. ekskl. moms og 452.540 kr. inkl. moms.