Ford går all-in på el og præsenterer den næste varevogn i rækken af biler, der skal overbevise håndværkerne om, at de sagtens kan køre på strøm.
Den populære Transit Custom får sat strøm til og kommer i en 100 % elektrisk udgave. Sig goddag til E-Transit Custom.
Varebilerne har længe haltet på rækkevidden, men Ford lover imponerende 380 km. (WLPT) i den nye kassebil, fuld trækkapacitet og mulighed for hurtigopladning.
E-Transit Custom får også features som ProPower Onboard-funktionen, der med stik i varerummet kan sikre strømmen til håndværktøjet, telefoner eller lys til arbejdsområdet, hvis der er overarbejde på en mørk vinterdag.
LÆS OGSÅ: El-biler bliver mere populære
Udover det er der et mere markant design af varebilens LED-lygter.
Flådestyring skal øge effektiviteten
Fords har også lanceret et serviceprogram, Ford Pro, til varebilskunderne.
Nye digitale løsninger sikrer, at flådeejere kan administrere deres forbundne og elektrificerede flådebiler.
I dag har varebilskunder aftaler med adskillige udbydere, når de skal finde løsninger til deres varebilsflåder indenfor alt fra finansiering, software, opladning osv. De funktioner samler Ford nu i en platform.
Fords elektriske fremtid
Inden udgangen af 2024 vil Ford lancere fire elektriske varebiler. Yderligere detaljer om E-Transit Custom offentliggøres i efteråret. Produktionen forventes at begynde i anden halvdel af 2023.