Fiats kompakte varevognsmodel Fiorino Professional kommer nu på gaden med den dieseldrevne 1.3 MJT-motor på 75 hk og MTA-automatgear, hvilket vil gøre den særligt anvendelig i bytrafik. Og finder man 75 hk for at være i underkanten, udvider Fiat Danmark Fiorino-programmet med yderligere en modelvariant med 1.3 MJT-motoren, men med en ydelse på 95 hk.
Er brændstoføkonomien væsentlig for firmaets driftsbudget – hvor er den ikke det – så gør det MJT_ingen forskel, om man vælger sin Fiorino med 75 hk eller 95 hk MJT-motor al den stund begge har en opgivet ECE-norm på 23,3 km/l.
Fiorino Professional udmærker sig trods beskedne ydre mål ved god rummelighed foruden fordelene ved en responsiv motor og let manøvrering, men gør sig også fint på landeveje.
De to nye modelvarianter er udstyret som den eksisterende Fiorino Professional, hvilket indkluderer højdejusterbart førersæde med lændestøtte og armlæn ligesom i den større Doblo tillige med el-opvarmede el-sidespejle, cruise control ogskydedør i højre vognside.
Ifølge den officielle prisliste koster bilerne henholdsvis 73.514 kr. og 74,191 kr. excl. moms – eller 94.999 kr. uanset modelvariant.