Trænger mesterbilen til at få nye ”valser“ under sig, kan Hartge, det tyske specialistfirma i BMW-tuning, være et alternativt bud som leverandør, dersom mesterbilen er kendetegnet ved et blåt og hvidt propel-emblem og har et X5-skilt på bagsmækken.
Med nye 23-tommer store og 11 tommer brede hjul kaldet Classic 2 kan BMW X5’eren klædes på med 315/25 ZR 23 lavprofildæk for og bag.
En anden ny fælgserie på 11×23 tommer er Ultima Ultra Light støbte og sølvfarvede fælge med børstet overflade og til montering med 315/25 ZR 23 lavprofildæk. Fælles for disse ”tromler“ er, at de leveres med skærmforøgere, og at der findes varianter til montering på X5-modeller udstyret med M Aerodynamic og AdBlue.
Giver ”Bimmeren“ det fede look
Alternativet til 23-tommer hjulene er de nye sølvfarvede 10,5×22/12×22“ hjul i Ultima-serien til montering med 295/30 ZR 22 for og 335/25 ZR 22 bag. Disse hjul passer til X5 M Aerodynamic.
Med 9,5×21“ Classic 2-fælge kan der monteres med samme profilstørrelse for og bag, nemlig 285/35 ZR 21. Hartge-fælge har forskellige offset, så nogle passer til X5 M Aerodynamic og AdBlue og andre gør ikke. Uanset hvilken af de nye fælgmodeller, der sidder på akslerne, Bimmeren ender bare med det der fede look på grund af ”fodtøjet“.