Hver dag bringer take away-portalen Just Eat tusindvis af burgere, pizzaer og andet fastfood direkte til danskernes hoveddøre. Det gør de i små Fiat Punto Vans, som Fiat indtil videre har leveret 15 af til fastfood ud af huset-kæden.
Sultne kunder forventer hurtig levering, når de bestiller take away på internettet.
En sund brændstoføkonomi, pænt udstyrsniveau til en lav anskaffelsespris passer lille Punto lige ned i formatet hos Just Eat.
– Fiat Punto Van er den oplagte varebil for en virksomhed som Just Eat, der tilbringer meget tid på vejene. Den fabriksbyggede Fiat Punto Van er udstyret med den nyeste generation af Fiats Blue&Me med TomTom navigationssystem, der gør det nemt for udbringerne at komme sikkert og hurtigt frem til kunderne, siger Pierre Martin Bos, Country Manager for Fiat Professional i Danmark.
Fiat Punto Van har en halvårlig ejerafgift på 290 kroner og er med sine op til 28,6 km/l også en del af eliten inden for brændstoføkonomiske biler.
En 85 hk Eco diesel koster 79.999 kroner plus moms (20.000 kroner), og hvis der er behov for en lidt mere temperamentsfuld varebil, er Punto Van TwinAir til 86.393 kroner plus moms (20.000 kroner) en mulighed.