Kører du stadig rundt på vinterdæk eller med en ulovlig blanding af dæktyper, er lufttrykket i varebilens hjul korrekt og er der nok mønsterdybde i dækkenes slidbaner?
Er du i tvivl, er tiden inde til at få vished, før du bliver vinket ind i en af de kontrolsluser, som i de kommende uger opsættes rundt om i landet.
Den første af en række dækkontroller blev gennemført i går tirsdag i et samarbejde mellem Københavns Vestegns Politi og Rådet for Større Dæksikkerhed – og i dag onsdag gælder det Nordjylland.
Senere i denne måned følger yderligere 13 dækrazziaer andre steder i landet, ialt syv af landets 11 politikredse er involveret i dækkontrollen – målet er at få kontrolleret dæk på mindst 2.000 biler.
I forbindelse med dækkontrollen får bilisterne udleveret information om betydningen af god dækdisciplin.
Krav til nye biler
Moderne biler er højteknologiske vidundere og udstyret med raffinerede hjælpemidler og sikkerhedssystemer for at hindre ulykker.
Det hjælper bare ikke så meget, hvis dækkene er nedslidte eller mangler luft, for det går ud over dækkenes greb i vejen og kan i værste fald bidrage til at forstyrre balancen i bilen, så føreren mister herredømmet over den.
Ganske vist bliver det fra 1. november i år et obligatorisk krav til nye biler, at de skal være standardudstyret med dæktrykovervågning, men det løser ikke problemet med manglen på dækkontrol af den eksisterende vognpark.
Sikkerhed, økonomi og miljø
Regelmæssig kontrol af dækkenes slidbanemønster og lufttryk har ikke kun betydning for trafiksikkerheden, men også for den enkelte bilejers kørselsøkonomi.
For lavt lufttryk øger dækkets rullemodstand, reducerer dets levetid og øger udgiften til brændstof.
For højt dæktryk forstærker sliddet på dækkene, så det går ud over driftsøkonomien og kan på grund af forringet bremseevne påvirke køresikkerheden negativt.
Foruden de sikkerhedsmæssge og økonomiske aspekter er der tillige det miljømæssige, dersom det skulle have nogen interesse.
Finland begyndte
Ligesom i Danmark foretages der i Sverige og Finland dækkontrol, og det var sidstnævnte, der begyndte.
Siden 1997 har der i Finland været årligt tilbagevendende dækkontroller og kamnpagner for dæksikkerhed, og det har haft en positiv effekt på bilisternes bevidsthed omkring valg af dæk, slitage og dæktryk.
Undersøgelser har vist, at henimod 35 af bilisterne kører med forkert lufttryk i bilens dæk, og ifølge direktør Georg Nielsen, Continental Dæk Danmark, svarer det på europæisk plan til, at bilparken årligt bruger omkring 3,0 mio lter brændstof, som kunne være sparet ved at køre med korrekt lufttryk i hjulene.
Det nye krav om dæktrykovervågning omfatter i første omgang alle nye personbiler, som registreres efter den 1. november i år ligesom det gælder for varebiler produceret efter 2012 og ombygget med til kørsel med ni passagerer. Derimod er kassevogne og chassisvogne sært nok ikke omfattet af det nye krav om installering af dæktrykovervågning.
438.000 biler på nedslidte dæk
Ved en samlet opgørelse kunne Rådet for Større Dæksikkerhed konstatere, at dækkontrollerne i 2012 havde vist, at 19 pct. af de underøgte biler var kørende på mindst ét dæk med en mønsterdybde på 3 mm eller mindre.
Tages dette som et udtryk for den generelle tilstand i den danske vognpark svarer det til, at henved 438.000 biler køre med et eller flere nedslidte dæk.
Et flertal af de kontrollerede bilers ejere gav udtryk for en opfattelse af, at deres dæk var gode nok, og 86 pct. var uvidende om, at de var kørende på nedslidte dæk – det gjaldt især kvindelige bilister i ældre biler.
Undersøgelsen viste endvidere at 10 år gamle – eller endnu ældre – biler sammenlignet med nyere biler generelt var kørende på mere slidte dæk.
14 pct. med for lavt dæktryk
2,0 pct. af samtlige kontrollerede biler var kørende på mindst ét dæk med en mønsterdybde på under 1,6 mm som er mindstekravet til et lovligt dæk.
Gennemsnitsdybden på de kontrollerede dæk var 4,6 mm.
To ud af tre adspurgte bilister; 64 pct., havde ikke kontrolleret bilens dæktryk indenfor den seneste måend eller kunne ikke erindre, hvornår det sidst var gjort.
Hver syvende bil; 14 pct., havde mindst et dæk med et dæktryk på 1,6 bar eller mindre, svarende til – eller grænsende til et punkteret dæk, og 17 pct. af bilerne kørte med en forskel på 0,5 bar eller mere i hjulenes dæktryk.
Desuden kørte 20 pct. af de kontrollerede biler på vinterdæk i september, det vil sige halvanden til to måneder før den anbefalede skæringsdato for skift fra sommerdæk til vinterdæk, som er 1. november.
Dengang i september 2012 blev der i fem politikredse kontrolleret 1.325 biler, heraf 288 varebiler.
2 pct på ulovlige dæk
Ved dækkontrollen i september 2013 var 19 pct. af bilerne kørende på dæk med 3,0 mm eller mindre mønsterdybde i dækkene svarende til, at 509.000 ud af den voksende vognpark var kørende på dæk med en mønsterdybde på 3,0 mm eller mindre – altså nedslidte dæk.
82 pct. af bilisterne var angiveligt udvidende om, at de var kørende på nedslidte dæk.
Dæk med en mønsterdybde fra 1,6 til 3,0 mm opfylder ganske vist lovens mindstekrav – 1,6 mm – men besidder langtfra de egenskaber, som et nyt eller mindre slidt dæk byder på.
10 år gamle biler – eller endnu ældre – kørte generelt på mere slidte dæk end nyere biler, og 2,0 pct. havde mindst ét ulovligt dæk med en mønsterdybde på under 1,6 mm.
19 pct. på vinterdæk
Den gennemsnitlige mønsterdybde på de kontrollerede dæk var 4,1 mm, og ligesom i 2012 havde to ud af tre bilister ikke kontrolleret dæktryk indenfor den seneste måned – eller kunne ikke huske, hvornår det sidst var gjort.
9,0 pct. af bilerne var kørende med ét eller flere dæk med lufttryk på 1,6 bar eller mindre svarende til – eller grænsende til – en et punkteret dæk, og 18 pct. kørte med en forskel på 0,5 bar eller mere i dæktryk på samme aksel ligesom 19 pct. var kørende på vinterdæk.
Kontrollen blev gennemført i fire politikredse og omfattede 1.057 personbiler og 294 varebiler.
Ialt blev der kontrolleret 5.204 dæk.
Dækkontrollerne gennemføres i samarbejde mellem Rigspoltiiet, Rådet for Større Dæksikkerhed, FDM og Teknologisk Institut.
