Ja-ja. Den ser ud af en hel masse, og de der forlygter med firedobbelt LED-arrangement over tågelygterne og lige lovligt kreative LED-lamper bagpå også. Og så den røde bremsekaliber i et lavprofildæk, der med stor sikkerhed ødelægger mere af køreoplevelsen, end det gavner.
Fordomme er der nok af, og så kan man vende alting til at passe til sin forudindtaget holdning. Som første gang man trykker på start-knappen, og den lille turbomotor springer i gang.
Den har en lav, truende brumme lyd i tomgang med et lille indgangs-vruf i startøjeblikket.
Ja-ja. De har haft en lyddesigner til at rode i potten. Den hopper jeg ikke på.
Men alle bilracisterne, der klapper koreanerne overbærende på hovedet, før de vender sig mod de gammelkendte GTI’er, skal ignorere tre meget, meget iøjnefaldende faktorer, før de fælder dom.
Over kantstenen
Den første kender de allerede før, de trykker på knappen. De har læst om den på nettet eller i brochuren. Den hedder 1,6 Turbo GDI, har 204 hk ved 6000 omdrejninger og en fald momentkurve på 265 Nm mellem 1750 og 4500 omdrejninger.
Om ikke andet, så skulle det være nok til at hæve i hvert fald det ene øjenbryn.
Næste faktor bør i hvert fald udsætte trykket et par sekunder eller mere. Det er interiøret. Lidt mere gennemført end bare et par Recaro-sæder og røde syninger. De er her også, men logoer, duft, en fast kvalitetsfornemmelse, når man rykker lidt i rattet.
Hmm.
Tredje – og helt afgørende – faktor træder ind, når du kører ud. Ud fra forhandleren, ud af byen, ud på de snoede landeveje, hvor sådan en lille fætter hører til. Det er undervognen. Kia har strammet den passende op, så den kan tackle de kræfter, den bliver udsat for af den pragtfulde turbomotor. Og de brede dæk med lav profil er en del af pakken.
Frisk og flabet
Pro_cee’d GT handler udelukkende om at have det sjovt. Sjovt, når venner og forbipasserende sender beundrende blikke, og sjovt når den får et par over nakken og spæner gennem sving og kurver på snoede landeveje.
De 204 underholdende heste fra 1,6 Turbo GDI-motoren sørger for, at der altid er kræfter nok til at underholde, og den frisk afstemte undervogn griber fint fat i asfalten.
Den er nøjagtigt lige så frisk og flabet som resten af bilen. Udefra fortæller det kompakte karosseri med mørktonede ruder helt uden omsvøb, at du bare kan fortsætte din søgen et andet sted, hvis du er ude efter en snusfornuftig familiegryde til budgetvenlig transport af fornødenheder som haveaffald og familiemedlemmer.
Masser af lir
Helt ærligt. 18-tommer alufælge med røde bremsekalibre, de firedobbelte LED-forlygter i det noget avancerede lygtearrangement, den coupe-lignende taglinje. Lav, bred og fræk som en slagterhund.
Skulle du stadig være i tvivl, når du åbner døren, så fang lige vinket med vognstangen, når du sætter dig i skålformede Recaro-sæder med røde syninger i læderet på rat, sæder og gearknop, GT-instrumentering, der skifter mellem traditionelt speedometer med nål og en sports-variant anno midt i firserne med angivelse af aktuelt moment og turbotryk.
0-100 overstås på 7,7 sekunder, og topfarten er angivet til 230 km/t. Begge tal er meget fine, men det kraftige drejningsmoment på 265 Nm, der hjælpes til verden af turboen, giver lidt mere bevægelsesfrihed til føreren, så der både er overhalingsassistance til hverdagsbrug og vildskab ved 6000 omdrejninger, hvor de maksimale 204 hk er til rådighed.
Langt til varerne
Kia proceed GT er en af den slags modeller, der appellerer til papegøjeplade-segmentet. Virksomheder vil næppe interessere sig for den, men har man et overkommeligt kørselsbehov og en sund interesse for biler med spræl og lidt kant, så er van-udgaven et fristende alternativ. Specielt fordi man med et enkelt snit skærer 150.000 kroner af anskaffelsesprisen. På hvide plader koster den 350.000 kroner. På gule 200.000 før moms og 233.000 med moms.
På gule plader findes den dog udelukkende med tre døre, så der bliver lidt langt ind til købmandsvarerne, når der skal læsses af.
