Midt i en vrimmel af julegaveforslag fra duftevand, tasker, kopper, kuglepenne, vækkeure, julepynt, varme strikhurer, skalkufferter, slips og bobbykælke, løbecykler og en masse anden tingel og tangel til ham, hende og børnene har Mercedes-Benz også en gaveidé til bilen: en isskraber og snebørste på et 110 cm langt teleskopisk aluminiumskaft med bløde håndgreb. Børstehovedet kan drejes omkring 90 grader. Med sådan en kæp er der en fair chance for at få fjernet sne og is – også på store stationcars, SUV’er og kassevogne med brede ruder. I Tyskland er gaven til bilen prissat til 125 kr. For den sags skyld behøver man naturligvis ikke at have stjerneemblem på bilen for at få gavn af det fleksible redskab.