Defender Hard Top er udviklet af Land Rover Special Vehicle Operations og er den moderne nytænkning af en Land Rover-legende. En bad-ass Land Rover, der tåler nogle tæsk.
Den tilbyder kunderne en varebil med både 90- og 110-udgavens karrosseridesign og kombinerer Defenders egenskaber med et stort og fleksibelt lastområde, der kan bruges til værktøj, hundebur eller hvad man ellers kan komme i tanke om.
Hardtoppen har en nyttelastevne på op til 800 kg for 110 Hard Top og en trækevne på op til 3.500 kg med en fleksibel kabineudformning.
Defender 110 Hard Top er ikke udstyret med nogen anden eller tredje sæderække og der er plads til 2.059 liter i 110 og 1.355 liter i 90 Hard Top
Lastområdet byder på mange intelligente opbevaringsløsninger og den er udstyret med en lastadskillelse i fast højde med kroge, fastgørelsespunkter til bagage i gulvet, aflåselige opbevaringsrum under gulvet, slidstærke bagagerumsmåtter i gummi og kraftigere bagagerumsbelysning.
Udvalget af drivlinjer til Defender Hard Top omfatter Land Rovers udvalg af sekscylindrede Ingenium-dieselrækkemotorer inklusive D200 i Defender 90 og D250- samt D300-motorer til 110 Hard Top, som alle opfylder de strengeste, endelige RDE2-og Eu6d-bestemmelser. De firecylindrede D200- og D240-motorer fås i alle EU5-lande.
Man kan også vælge mellem forskellige typer undervogne med passiv spiralaffjedring som standard på både 90 og 110 Hard Top-modeller samt avanceret elektronisk luftaffjedring, som fås til 110 Hard Top.